Plastik i maverne på 23 procent af undersøgte torsk og sild

torsdag 21 apr 16

af Line Reeh

Hvor kommer plastik i havet fra?

Det meste af det plastik, som findes i havet, kommer fra land, hvorfra det enten er tabt eller blæst ud i havet eller udledt via vandløb og spildevand. I havet nedbrydes plastik over tid og ender som mikroskopisk plast. Flere plejeprodukter som fx skrubbecremer og tandpasta indeholder også små plastikpartikler. En undersøgelse af spildevandet ved to svenske rensningsanlæg har vist, at selv om disse anlæg fjerner plastpartiklerne fra vandet, så udledes millioner af mikroplastpartikler til havet hver time. En del af havets plastik kommer fra maritime erhverv, herunder fiskeri. Under fiskeri mister fiskerne af og til deres trawl og garn. En anden kilde til plastik er slitage af fiskeredskaber, når disse skurrer mod havbunden. DTU Aqua har på togter med Dana i Nordsøen undersøgt mængden af syntetiske fibre fra tovværk, og foreløbige undersøgelser tyder på, at der især i kystzonen potentielt kan være ganske betragtelige mængder af fritflydende tovrester i vandet.
Kilde: Aktuel Naturvidenskab.

Den første danske undersøgelse af mikroplastik i maverne på torsk og sild fra Østersøen og Nordsøen fandt plastik i næsten en fjerdedel af de undersøgte fisk

DTU Aqua har for Miljø- og Fødevareministeriet undersøgt mængden af mikroplastik i maverne på sild og torsk fra Østersøen og Nordsøen.

Ved undersøgelsen fandt DTU Aqua mikroplastik i 23 % af de 400 undersøgte fiskemaver. Flere torsk end sild havde ædt plastik, men set i forhold til vægten på de undersøgte maver, så var mængden af plastik per gram fiskemave højest hos sild. Plasten blev fundet i fiskenes maver og således ikke i en del af fisken, som vi normalt spiser.

"Torsk og sild lever henholdsvis nær bunden og højere oppe i vandet, så de to arter tilsammen giver et godt billede af mængden af plastik i havmiljøet. Fiskene får plastik i sig enten ved at æde det direkte, ved at æde dyr, som har ædt mikroplastik, eller, for silds vedkommende, ved at det smutter med ind, når fiskene filtrerer vandet for smådyr”, fortæller forsker Thomas Kirk Sørensen, DTU Aqua, som er medforfatter til rapporten ”Analysis of microplastic in the stomachs of herring and cod from the North Sea and Baltic Sea” fra DTU Aqua.

Af de 95 stykker mikroplastik, som blev fundet i maverne, bestod størstedelen (83 %) af plastikfibre med længder fra 0,15 til 57 mm. Det absolut største stykke plastik var et 5 cm langt stykke gummi/silikone fra lystfiskergrej, som blev fundet i maven på en torsk fra Skagerrak.

Procentdel af fiskemaver med mikroplastik:

Torsk:
Østersøen: 21 %
Nordsøen: 39 %

Sild:
Østersøen: 11 %
Nordsøen: 23 %

Maverne blev undersøgt for mikroplastik ned til 0,1 mm.

I en tidligere undersøgelse fra 2013 fandt DTU Aqua plast i maven på hver tredje undersøgte sild og hvilling fra Storebælt.

Fiskemaverne fra Østersøen og Nordsøen blev bl.a. indsamlet i forbindelse med DTU's monitering af fiskebestandene i danske farvande med havforskningsskibet Dana i Nordsøen og Østersøen.

Undersøgelsen var finansieret af Miljø- og Fødevareministeriet som led i det danske overvågningsprogram for EU's Havstrategidirektiv.

Fotos øverst: Eksempler på de forskellige typer plast fundet i sild og torsk fra danske farvande: plastpartikel (TV), plastfiber (midten), en ca. 5 cm rest af lystfiskergrej fundet i en torskemave.

Se rapporten på Naturstyrelsens hjemmeside:

Analyse af mikroplastik i torske- og sildemaver

Se også:

Et hav af (mikro)plastik, Artikel i Aktuel Naturvidenskab, 2015