Dansk Åleekspedition 2014 er retur efter fem ugers togt i Sargassohavet

Danmarks største havforskningsskib Dana er mandag den 5. maj 2014 retur i Hirtshals efter mere end to måneders togt, hvor man på Dansk Åleekspedition 2014 først har undersøgt ålens gydeområde i Sargassohavets sydlige og østlige områder i fem uger og efterfølgende har fulgt ålelarvernes rute tilbage mod Danmark.

Sargassohavet, der ligger 6.000 km fra Danmark, mellem Bermuda og De Vestindiske Øer, er gydeområde for vores hjemlige ål. Ålen er gået voldsomt tilbage i Europa og Dansk Åleekspedition 2014 har blandt andet søgt svar på, hvilken rolle klimabetingede ændringer i ålens gydeområder kan spille for ålens nedgang. Ekspeditionen har også undersøgt, hvad nyklækkede ålelarver lever af i Sargassohavet, da manglende viden om ålelarvernes kost bremser forsøg på at opdrætte ål i akvakultur. Togtet er gennemført med DTU’s havundersøgelsesskib Dana, som er Danmarks største.

”Hvorfor vælger ålen at svømme helt til det sydlige Sargassohav for at gyde? Hvad er det for særlige forhold, der giver larver en god start på livet her - og hvilke havstrømme bringer larverne til Europa og sikrer en fornyelse af ålebestanden? Tilgangen af åle-yngel er gået voldsomt tilbage de seneste 30 år, og spørgsmålet er, om der er sket ændringer i larvernes overlevelsesmuligheder i Sargassohavet eller på deres vej mod Europa, som kan have bidraget til nedgangen. Det er de spørgsmål, som Dansk Åleekspedition 2014 har forsøgt at besvare”, siger togtleder, seniorforsker Peter Munk, DTU Aqua.

Ekspeditionen har kortlagt ålens gydeområde, som er et 2000 km bredt område i Sargassohavet, hvilket svarer til et område tre gange så stort som Nordsøen. De foreløbige resultater tyder på, at en række forhold kan være ændrede her, som kan påvirke ålelarvernes overlevelse og ankomst til Europa:

”Vores undersøgelser viser, at larvernes opvækstpladser findes ved bestemte temperaturer og saltholdigheder, og her er der sket væsentlige ændringer de seneste år. Havtemperaturen i Sargassohavet er steget, og de områder, hvor vi finder larverne, har flyttet sig nord på. Dette kan have betydning for opvækstmuligheder og larvernes drift mod Europa, hvilket vi vil få bedre indblik i, når vi nu går i gang med oparbejdning og analyse af alt det materiale, vi har med hjem,” siger togtleder Peter Munk, DTU Aqua.

Der har deltaget 33 danske og internationale eksperter på togtet, som ledes af DTU Aqua og finansieres af Dansk Center for Havforskning og Carlsbergfondet.

Ålelarvernes yndlingsret

Prøveoparbejdning og -analyse starter umiddelbart efter, at Dana kommer retur til Hirtshals den 5. maj. Blandt prøverne er ålelarver og geleplankton, som gopler og halesøpunge, som man ud fra tidligere undersøgelser i området har en teori om kan være  ålelarvernes yndlingsbuffet.

Assisterende togtleder Torkel Gissel Nielsen, professor ved DTU Aqua, siger:
”Geleplankton er vanskelige at indsamle, fordi de nemt går i stykker i nettene og desuden er svære at konservere. Men vi har haft held med at indsamle geleplankton i netop det område, hvor vi også fandt de yngste ålelarver. Ved at matche DNA-undersøgelser af gele-planktonet med DNA-analyser af indholdet i ålelarvernes maver håber vi endelig at få svar på, hvad de tidlige ålelarver lever af. Den viden er der hårdt brug for i forhold til at få held med at opdrætte ålelarver i akvakultur.”

Ålelarverne udbredt over et område tre gange så stort som Nordsøen

Via undersøgelser på 72 forskellige lokaliteter i et område på over 2000 kilometers bredde har ekspeditionen kortlagt de små ålelarvers forekomst i Sargassohavet og beskrevet sammenhængen til vandets temperatur, saltholdighed og sammensætningen af plankton.

Totalt har Dana haft grej i vandet mere end 400 gange for at indsamle vandprøver og prøver af plante- og dyreplankton. På alle stationer blev der fisket efter ålelarver med et special-net.

”Vi fik generelt en god fangst af ålelarver, som nu vil blive studeret nærmere i laboratoriet med hensyn til deres genetik, morfologi, fødeoptag og vækst. Der venter mange analyser, før de endelige resultater vil være klar, men allerede de foreløbige resultater viser, at ekspeditionen kan give et væsentligt nyt bidrag til forståelsen af ålens gydning og dens tidligste liv som larve,” siger ekspeditionsleder Peter Munk, DTU Aqua.

Ændringer: Varmere vand og nordligere larver

Ekspeditionens foreløbige resultater peger på, at der er sket en række ændringer i gydeområderne, som kan påvirke ålelarvernes overlevelse og rejse til Europa. Blandt andet har målinger på ekspeditionen vist, at havtemperaturen i gydeområdet er 1-3 grader højere end hvad der har været set på samme lokaliteter under tidligere undersøgelser.

”I sammenhæng med temperaturstigningen fandt vi at fronterne mellem varme og koldere vandmasser bredte sig nordligere end set tidligere. Og da ålelarverne ofte koncentreres ved disse fronter var deres udbredelse også forskudt nordpå,” siger Peter Munk, DTU Aqua.

Ålelarvernes udbredelse østpå synes at være begrænset af en meget salt vandmasse, der ligger centralt i Atlanterhavet, og her har ekspeditionen også nyt med hjem, fortæller togtlederen: ”Kun på få tidligere ekspeditioner har man systematisk undersøgt de sydøstlige dele af Sargassohavet, men vi fortsatte undersøgelserne langt østpå og fangede nogle af de ”østligste” nyklækkede larver, der nogensinde er fanget. Øst for disse fangster er havet meget salt i de øverste 100 meter, og i dette område var der ingen fangst af larver.”

Ålelarverne er tilpasset et helt specielt økosystem, og i forhold til mere kystnære områder, som vores hjemlige farvande, er det oceaniske Sargassohav nærmest en ”ørken”. Områdets fronter, og de processer, der er knyttet til dem, skaber dog en relativt højere produktion, og her er ålelarverne fortrinsvis udbredt.

”Vores foreløbige observationer viser en anderledes sammensætning af plankton-samfundet i disse områder end den er set på tidligere ekspeditioner. Vilkårene kan altså have ændret sig for  larverne med betydning for deres overlevelse. Det vil vi få bedre indblik i når de mange prøver er analyseret i detaljer,” konkluderer Peter Munk, DTU Aqua, togtleder på Dansk Åleekspedition 2014.