Ekspedition skal give svar på om vinterens indstrømning af iltrigt vand fra Kattegat er godt nyt for torsken i Østersøen
Den 16. september sejler DTU’s havforskningsskib Dana fra København med kurs mod Østersøen. Her skal forskerne i to uger indsamle oplysninger om livet under overfladen på forskellige steder i Østersøen under torskens gydeperiode.
Netop i år er situationen særlig, fordi Østersøen for tiden oplever effekterne af en stor indstrømning af iltrigt vand fra Nordsøen i december. Sådanne saltvandsindsprøjtninger var hyppige i 80rne, men de sidste ti år har der været en pause i indstrømningerne – indtil den i vinter. For torsken kan det iltrige vand måske betyde, at flere torskeæg og larver vil overleve i den ellers brakke Østersø, fortæller togtleder Bastian Huwer, DTU Aqua.
”De seneste år har der kun været ilt og salt nok i vandet til at torsken har kunnet gyde med succes i et af de tre gydeområder i Østersøen, nemlig i Bornholm Bassinet. Torskens æg synker ned gennem vandet til de når en saltholdighed, hvor de flyder. Men er der ingen ilt her, så dør de”.
"For torsken kan det iltrige vand måske betyde, at flere torskeæg og larver vil overleve i den ellers brakke Østersø"
Togtleder Bastian Huwer
Men det kan være anderledes i år:
“Indstrømningen kan have skabt bedre vilkår for både voksne torsk og for torskeæg og torskelarver dels i Bornholm Bassinet, men også i områderne længere mod øst, hvor torsken ikke har haft gydesucces de seneste år. Om det så også vil føre til en sundere og større bestand i de næste år er der imidlertid ingen garanti for, da det også afhænger af mange andre ting, f.eks. af hvorvidt æg og larver bliver spist eller af om der er mad nok til torskelarverne”, siger Bastian Huwer, DTU Aqua.
På den to ugers ekspedition tager forskerholdet derfor en række forskellige prøver for at kortlægge interaktionen mellem en række af de vigtige arter i økosystemet, fra de vandlopper som torskelarverne selv spiser til de sild og brisling, som kan spise torskens æg.
Mens de fleste andre torskebestande, herunder torsk i Nordsøen, gyder over en forholdsvis kort periode på nogle uger, så gyder Østersøtorsken over lang tid fra det tidlige forår til det sene efterår. Dana-togtet i september vil give ny viden om den sene del af gydeperioden, som ikke bliver dækket af de årlige faste moniteringstogter, som Dana og søsterskibe fra Polen og Tyskland gennemfører hvert år.
Ekspeditionen vil desuden undersøge udbredelsen af den såkaldte dræbergople, Mnemiopsis leidyi, en invasiv art som kom til Nordeuropa i 2005 og som dukkede op i Østersøen igen i efteråret 2014 efter at have været fraværende i flere år.
Togtet med havforskningsskibet Dana i Østersøen ledes af DTU Aqua og har desuden deltagelse af forskere fra havforskningsinstitutioner i Kiel og Warnemünde. Undersøgelserne støttes økonomisk af Dansk Center for Havforskning, Miljø- og Fødevareministeriet/NaturErhvervstyrelsen og udføres som led i BONUS-projektet Bio-C3.
Læs mere om BONUS-projektet Bio-C3 på https://www.bio-c3.eu/
Dana er Danmarks største og eneste oceangående havforskningsskib. Skibet ejes af DTU og bruges af DTU Aqua til løbende overvågning af fiskebestandenes tilstand i Østersøen, Nordsøen og Norskehavet samt til ekspeditioner til fjernere himmelstrøg. Dana var således vært for Dansk Åleekspedition 2014, som gik til Sargassohavet ud for Bermuda 5000 km fra Danmark.