Når stenrev restaureres, kommer der flere torsk i området, og de opholder sig der længere tid. Det viser undersøgelser fire år efter, at stenrevet på Læsø Trindel blev genetableret
Stenrev rummer gode skjulesteder og tangskove med myriader af forskellige dyr, som står på torskens spisekort. Det er formentlig årsagen til, at stenrevet på Læsø Trindel, som Naturstyrelsen restaurerede i 2008, er blevet et godt levested for torsk. Undersøgelser, som DTU Aqua har gennemført, viser, at der både er mere torskeyngel og større torsk på stenrevet sammenlignet med andre steder i Kattegat. Desuden opholder torskene sig dagligt ca. 4 timer længere i området, efter at stenrevet er blevet restaureret.
Fiskeundersøgelser før og efter restaureringen af stenrevet
I 2006 blev det planlagt at restaurere et stenrev på Læsø Trindel i Kattegat. Inden restaureringen startede, mærkede DTU Aqua torsk i området med små sendere og fulgte fiskenes adfærd i 6 måneder ved hjælp af lytteposter. Undersøgelsen blev udført i 2007.
Stenrevet blev dernæst restaureret i 2008 ved at udlægge 100.000 tons kampesten over et område på 27.600 m2,og området fik 4 år til at blive koloniseret af tangskove og en lang række af de organismer, der udgør fødegrundlaget for torsk.
I 2012 mærkede DTU Aqua igen torsk i området og fulgte fiskenes adfærd i 6 måneder ved hjælp af lytteposter. Formålet med undersøgelsen var at vurdere, om restaurering af stenrev har en effekt på torskenes adfærd; og om stenrev, som er ødelagt af mange års stenfiskeri, overhovedet kan restaureres.
Læsø Trindel nordøst for Læsø. Torskenes adfærd blev undersøgt med lytteposter
før og efter, at stenrevet (se sort firkant) blev restaureret. Torskene opholdt sig
længere tid i området efter restaureringen af stenrevet. Kort: Kerstin Geitner.
Torsk synes godt om stenrev
Resultaterne af undersøgelsen, som er publiceret for nylig i en videnskabelig artikel, viser tydeligt, at det kan lade sig gøre at genskabe gode levesteder for torsk.
Torskene tilbragte væsentligt længere tid i området efter restaureringen af stenrevet sammenlignet med før restaureringen. Inden restaureringen (2007) blev kun halvdelen (53 %) af de mærkede torsk observeret i området i løbet af de 6 måneder, forskerne fulgte torskenes adfærd. Til sammenligning blev næsten alle torskene (94 %) observeret på stenrevet i 2012.
På daglig basis viste torskenes adfærd også, at området er blevet et bedre habitat efter restaureringen. I gennemsnit tilbragte torskene 4 timer mere om dagen i området efter restaureringen af stenrevet.
Torskene udviste altså en langt større grad af stedfasthed, efter at stenrevet var blevet restaureret med store kampesten, og tangskovene havde fået lov at etablere sig i området igen med de mange forskellige byttedyr, som bor i tangskove og udgør et godt forrådskammer for torsk og adskillige andre fisk.
Udlægning af kampesten på Læsø Trindel for at restaurere stenrevet. Foto: Naturstyrelsen.
Stenrev ødelagt af stenfiskeri
I Danmark har man fisket efter sten på havbunden gennem godt 100 år, og det har bl.a. ødelagt det oprindelige stenrev ved Læsø Trindel.
De indledende undersøgelser på Læsø Trindel viste, at områdets store sten var fisket væk, og at de mindre sten ikke var tunge nok til at skabe stabil forankring for tang. I perioder med hårdt vejr fungerede tangen som sejl på stenene og trak dem hen over revet og skrabede den øvrige vegetation af, for til sidst at trække stenene ned på dybt vand, hvor der er for lidt lys til, at tangen kan vokse. Der var derfor brug for nye kampesten til at skabe stabilitet på revet, så tangskovene igen kunne etablere sig på Læsø Trindel.
Vi ved ikke, hvor stor betydning stenfiskeriet har haft for de marine arter, der er afhængige af stenrev for at gennemføre deres livscyklus. Men vi ved, at torskebestanden i Kattegat har haft alvorlige problemer bl.a. som følge af overfiskeri, og det har næppe hjulpet på situationen, at stenrevene, som torsken bruger som opvækstområde, er blevet fjernet.
Menneskelig påvirkning af marine kystnære områder er et globalt problem for livet i havet. Især ødelæggelsen af levesteder udgør en stor trussel for de marine økosystemer. Udjævning af hårdbundede levesteder og ødelæggelse af tangskove sker over hele verden som følge af bundslæbende fiskeredskaber, f.eks. trawl. Men det såkaldte stenfiskeri, der var lovligt i Danmark frem til 2010, har formentlig været endnu mere ødelæggende for marine levesteder end trawl, fordi man ved stenfiskeri permanent fjerner strukturer på havbunden. Uden stenene kan levestederne aldrig hele sig selv igen.
De sten, man har fjernet fra havbunden gennem godt 100 år, er blevet brugt til at bygge bl.a. havnemoler og bølgebrydere. Der er ingen officielle optegnelser over, hvor mange kampesten man har fjernet fra dansk farvand, men et konservativt estimat er, at ca. 34 km2 sten er fjernet alene i 1950’erne og 1960’erne. Til sammenligning har Tyskland kun fisket ca. 6 km2 sten op i perioden 1930-1974, hvorefter stenfiskeri blev forbudt i landet.
EU’s habitatdirektiv beskytter stenrev i Natura 2000-områderne
Stenrev er i dag et beskyttet levested (habitattype 1170) som følge af EU's habitatdirektiv, der dækker Natura 2000-områderne. Danmark er derfor forpligtet til at beskytte og evt. restaurere disse levesteder.
Udenfor Natura 2000-områderne er det tilladt at fjerne mindre sten og sand. Stenrev bestående af mindre sten (diameter op til ca. 30 cm) kan fortsat fjernes fra havbunden i dansk farvand ved såkaldt ralsugning. Sand og grus kan ligeledes fjernes fra havbunden i afgrænsede områder. Effekten af denne råstofindvinding er stort set ukendt i forhold til fiskenes levesteder og fiskebestandenes størrelse. Fremtidige undersøgelser vil belyse, hvordan fisk reagerer på restaurering af stenrev, der består af mindre sten. DTU Aqua er bl.a. i gang med et EU-finansieret projekt, der undersøger effekten af at restaurere stenrev bestående af mindre sten på forekomsten af en række fiskearter.
Foto: Stenfiskeri efter kampesten til konstruktion af havnemoler. Kampestenene fjernes fra havbunden og transporteres til land. Tusindvis af kampesten er fjernet fra havbunden i Danmark. Foto: ukendt.