Østersøen som model for konsekvenser af klimaændringer

Opvarmning, forsuring, næringsstofbelastning og iltmangel – det er nogle af de store udfordringer, som allerede ses eller kan forventes i kystnære farvande verden over. I Østersøen foregår forandringerne i et meget højere tempo end i andre regioner, men samtidig er der i Østersøområdet også stor erfaring med, hvad man kan gøre for at imødegå udfordringerne.

Et hold af internationale forskere, ledet af GEOMAR Helmholtz Centre for Ocean Research Kiel og med deltagelse fra DTU Aqua, foreslår nu i det videnskabelige tidsskrift Science Advances, at resten af verden bruger Østersøen som en model for, hvad man – på godt og ondt – kan forvente i andre kystfarvande, og hvordan man kan reagere på udfordringerne. 

Særlige forhold i Østersøen

At forandringerne i Østersøen sker hurtigere end andre steder skyldes, at Østersøens har et forholdsvis lille vandvolumen og en ret begrænset udveksling af vand til og fra det åbne hav. Det får de mange processer til at foregå i et højt tempo.

For eksempel er temperaturen i verdenshavene steget med i gennemsnit 0,5°C i løbet af de sidste 30 år, mens temperaturen i Østersøen er steget med cirka 1,5°C. Tilsvarende er områder med iltmangel tidoblet i Østersøen inden for det seneste århundrede, og pH-værdien, som er et udtryk for forsuring af havet, er i Østersøen med regelmæssige mellemrum nede på de niveauer, som først forventes i andre havområder i det kommende århundrede.

De negative forandringer i Østersøen forstærkes af den intensive påvirkning fra mennesker. De ni lande, som ligger ud til Østersøen, er alle højt industrialiserede og har tætbefolkede kystområder. Desuden bidrager landbruget til udledning af næringsstoffer, og fiskeriet påvirker de marine fødekæder.

Et af de mest undersøgte områder i Verden

Der er også positive ting at lære af Østersøen, som er et af de grundigst undersøgte havområder på Jorden. Videnskabelige undersøgelser og overvågning af fysiske og biologiske processer begyndte allerede omkring år 1900, og der er en stærk tradition for videnskabeligt samarbejde omkring Østersøen. Disse lange og mange dataserier udgør et stærkt videnskabeligt grundlag for forvaltningen af Østersøen, og samarbejdet mellem landene har skabt resultater.

Blandt succeshistorierne kan nævnes, at det er lykkedes at nedbringe udledningen af næringsstoffer markant siden 1980’erne, og at overfiskeri er blevet begrænset.

"En af de gode historier fra Østersøen er, at samarbejdet mellem landene om forskning og forvaltning har betydet, at fiskebestandene generelt har fået det bedre. Men det bliver udfordret nu af stigende temperaturer, iltmangel og ændringer i fødekæderne, og de problemer kommer andre områder sikkert også til at opleve i fremtiden," siger professor Brian MacKenzie, DTU Aqua, som er medforfatter til artiklen i Science Advances.

Science Advance-artiklen er baseret på viden fra forskere, som har deltaget i en hel række projekter under EU BONUS-programmet, der har støttet forskning og udvikling med det formål at beskytte Østersøen. DTU Aqua har haft ledende roller i to af disse projekter (BIO-C3,  INSPIRE).