Koncentrationen af mikroplast i vand og fisk fra Østersøen har været konstant de sidste 30 år, selvom produktionen af plast er steget kraftigt i samme periode. Det er den overraskende konklusion af et nyt studie, som netop er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science of the Total Environment.
Der fremstilles mere plastik på jorden end nogensinde før, og hvert år havner mellem 5 og 15 millioner tons plastik i verdenshavene.
Hidtil har man troet, at koncentrationen af mikroplast i såvel fisk som havvand var steget kraftigt i takt med stigningen i anvendelsen af plast, men den antagelse punkteres nu af det første langtidsstudie af mikroplast i havet.
Bag studiet står forskere på DTU Aqua, Københavns Universitet og GEOMAR i Kiel, der har analyseret indholdet af mikroplast i fisk og vandprøver fra Østersøen, der er taget mellem 1987 og 2015.
"Resultatet er overraskende. Der er den samme mængde plastik både i vandet og fiskene, når man går 30 år tilbage," siger professor Torkel Gissel Nielsen fra DTU Aqua.
Hidtidige studier af indholdet af mikroplast i vand og fisk har været øjebliksbilleder. Dette er første gang, man har undersøgt indholdet gennem en længere periode.
"Studiet rejser en række spørgsmål. Vi har alle sammen lært i skolen, at plastik er 100 år om at blive nedbrudt. Vi ved, at der bliver produceret mere plastik i dag end nogensinde før. Så hvor bliver den plastik af? Synker den til bunds? Findes der nogle organismer, der kan nedbryde den? Eller bliver den transporteret væk af havstrømmene?" siger Torkel Gissel Nielsen.
I alt 814 sild og brisling er blevet undersøgt for indhold af mikroplast. Omkring hver femte fiske havde mikroplast i maven eller tarmene. Foto: Sabrina Beer.
Hver femte fisk indeholdt mikroplast
De ældre vand- og fiskeprøver fra Østersøen stammer fra en tidsserie af prøver indsamlet af DTU Aqua og GEOMAR Kiel med det formål at undersøge Østersøens fødekæder. Det var den daværende specialestuderende på Biologisk Sektion på Københavns Universitet Sabrina Beer, der i samarbejde med DTU Aqua fik ideen til at undersøge de gamle prøver for mikroplast.
Hun har dissekeret i alt 814 fisk af arterne sild og brisling for at kvantificere indholdet af mikroplast i deres mave og tarm.
Omkring hver femte fisk havde mikroplast i sig. Det var primært plastikfibre fra tøj, for eksempel fleecetøj, som skylles med vaskevandet ud i havmiljøet. Forskerne antager, at plastikken passerer ufordøjet gennem fisken i løbet af et døgn.
"Det er vigtigt at fokusere på, at mikroplast ikke hører til i havet, og vi skal stadig begrænse spredningen, så det ikke ender i vandmiljøet og fødekæden," siger hun.
Ikke overvældende forekomst
Mængden af mikroplast i vandprøverne var ikke overvældende. I én kubikmeter vand fra Østersøen fandt forskerne 0,3 mikroplastfibre (over 0,1 mm i størrelsen). Et tal, der har været konstant gennem de sidste 30 år.
"Der er stadig behov for øget fokus på mikroplast i havene. Vores studie lægger op til, at man undersøger flere aspekter af mikroplasts betydning og undersøger forekomsten af mikroplast fra luft til havbund", siger Sabrina Beer.
Der, hvor mikroplasten formentlig udgør den største miljørisiko, er i dens evne til at fungere som en magnet for giftstoffer. Oliestoffer, bromerede flammehæmmere og ftalater kan binde sig til plastikken.
Om stofferne optages af fiskene, eller om fiskene når at skille sig af med plastikken via afføringen, inden stofferne optages i kroppen, er et af de spørgsmål, som videnskaben endnu har til gode at svare på.
Selv om den globale produktion af plastik er steget voldsomt gennem de seneste 30 år, har koncentrationen af mikroplast i Østersøen og i Østersøens fisk været konstant i samme periode. Grafik fra Beer et al. 2017.
Foto øverst på siden: Mikroplast defineres ved at være mindre end 5 mm. Foto: Sabrina Beer.