Sårbar havnatur i Jammerbugten lider under bundslæbende fiskeri med bomtrawl

EHFF-projektet JAMBAY har kortlagt havbundsnaturen i Jammerbugten og undersøgt presset fra de forskellige fiskerier på bundlevende fisk. De nye resultater viser store områder af blandet havbund med sand, sten og stenrev og dokumenterer, at bomtrawl er skadeligt for de sårbare levesteder.

Kædemåtten på bomtrawlsfiskeri. Foto Anne Mette Kroner
 Et bomtrawl monteret med kædemåtte. Fotograf: Anne-Mette Kroner

Som titlen siger, er rapporten udarbejdet med henblik på at levere et vidensgrundlag for at udvikle en arealbaseret økosystembaseret forvaltning af fiskeriet i området.  

Pres på både havnatur og lokalmiljø 

I 2017 begyndte hollandske fiskere med større fiskerfartøjer med bomtrawl at sejle op til Danmark for at fiske efter tunger og rødspætter. De kom ind i et eksisterende blandet fiskeri i Jammerbugten. 

Her er de danske fiskere i konflikt med bomtrawlsfiskerne, fordi de både driver et langdistancefiskeri uden økonomisk bidrag til lokalsamfundet, og presser fiskepladserne og fiskeriressourcerne. Det skriver man i JAMBAY-rapporten, hvor man har interviewet fiskere og undersøgt socioøkonomiske sammenhænge i fiskersamfundet.

JAMBAY-projektet har særligt fokus på at undersøge påvirkningen og udbredelsen af bomtrawling i Jammerbugten. 

Fiskerimetoden bomtrawl – ikke at forveksle med bundtrawl – er konstrueret med tunge kæder eller kædemåtter, der graver havbunden op – bomtrawlere bruger enten kæder på sand og grus og småsten eller kædemåtter på blandet bund med indslag af stenrev.”

På sporet af bomtrawlens ødelæggelser 

 De kraftige kæder og kædemåtter og den store motorkraft, der bruges i bomtrawlsfiskeriet, kan vælte sten og sprede stenrev, dokumenterer JAMBAY-projektets tankforsøg med bomtrawl. 

Bomtrawling går særligt hårdt ud over de bløde koraldyr, dødningehånd. Koraldyrene lever fasthæftet på sten og andre hårde overflader, der findes i de blandede havbundshabitater. Koralkolonier på 10-20 cm i højde er ofte mere end 10 år gamle, og det kan tage adskillige år for korallerne at genetablere sig.

”Vi har kortlagt ret præcist, hvor de forskellige fiskerier foregår, og vi kan se, at bomtrawling i Jammerbugten foregår præcis i de her områder med blandet havbund, med sand, sten og stenrev,” siger Grete Elisabeth Dinesen, seniorkonsulent på DTU Aqua og hovedforfatteren bag JAMBAY-rapporten.
Rapportens konklusion lyder: ”de negative effekter af bomtrawling med kædemåtter på blandet bund med sand og sten er ødelæggende for strukturdannende havbundsfauna, og der er høj risiko for permanent tab af havbundshabitat.”

Miljøtilstanden er forværret

JAMBAY-projektet har dels kortlagt habitattyper ved hjælp af nye detaljerede kort i detaljer over et område på godt 300 km2, udarbejdet af GEUS, opgjort de forskellige fiskeriers pres på havbundshabitaterne  og har vurderet miljøtilstanden af forskellige habitater ud fra EU’s standarder for god miljøtilstand (GES).  

I undersøgelsen af miljøtilstanden for perioden 2014-16 fandt man, at 3 ud af 11 habitattyper ikke var i god miljøtilstand. For perioden 2017-2022 viser undersøgelserne,  at miljøtilstanden ikke er god i 4 habitatområder, hvilket er 1 habitattype mere end i den foregående periode.  

I Jammerbugten er arealet af især tre af de dybere beliggende havbundshabitater ikke i god miljøtilstand i forhold til EU’s minimumskrav om GES i mindst 75% af arealet af hver havbundshabitattype, når man vurderer det ud fra den fiskeripåvirkningsfølsomme bundfaunaindikator, RBS, står der i rapporten. Derimod er iltsvind ikke et  problem i Jammerbugten. 

Rødspætter gået drastisk tilbage siden 2017

Forskerne har ikke haft adgang til VMS og logbogsinformation  for de hollandske bomtrawleres fiskeri og landinger fra Jammerbugten. I stedet har man dokumenteret effekten af  bomtrawling med kædemåtter på sten, man har kortlagt, hvor der bomtrawles ud fra alternative AIS data, og man ved fra landingsdata for hele Skagerrak, at bomtrawlerne især fisker efter tunge og rødspætter. 

I det lys er det bemærkelsesværdigt, at bestanden af både voksne torsk og rødspætter er faldet drastisk i de senere år – hvilket i øvrigt har påvirket det lokale fiskeri i Jammerbugten. 

For torskenes vedkommende hænger deres forsvinden muligvis sammen med, at havtemperaturerne er steget – torsk opholder tåler  ikke varmere vand. Til gengæld blev der fanget voksne rødspætter, selvom bundvandstemperaturen var høj i 2014-2016. 

Men siden 2017, i samme periode, som forskernes modellering af fiskeriintensiteten viser, at udenlandske fartøjer opererede i området, viser danske fartøjers landingsstatistik, at de lokale fangster af rødspætter har været meget lavt. 

Forskellige scenarier af lukning af områder for fiskeri 

JAMBAY-rapporten er udarbejdet som et vidensgrundlag for beslutningstagere til at udarbejde økosystembaseret forvaltning af fiskeriet. 
Forskerne fremlægger således også beregninger for forskellige scenarier for at lukke områder for fiskeri i Jammerbugten for at beskytte havbundshabitater. 

Undersøgelserne i JAMBAY-projektet har fundet sted fra marts til december 2023 ledet at DTU Aqua og med GEUS som projektpartner.  Mere end 100 forskere og konsulenter fra forskellige institutioner har været involveret i arbejdet.  

Rapporten ”Mapping of seabed habitats and impacts of beam trawling and other demersal fisheries for spatial ecosystem-based management of the Jammer Bay (JAMBAY)” er finansieret af Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) og Fiskeristyrelsen i Danmark.

Den Europæiske Hav- og Fiskerifond

Kontakt

Grete Elisabeth Dinesen

Grete Elisabeth Dinesen Specialkonsulent Institut for Akvatiske Ressourcer Telefon: 35883359 Mobil: 21315137

Anna Rindorf

Anna Rindorf Professor, Sektionsleder Institut for Akvatiske Ressourcer Telefon: 35883378 Mobil: 93510661