Blot lille fald i vandets iltindhold påvirker fisk som torsk negativt

”Vi har undersøgt effekten af et iltniveau, som er på et niveau, der ikke engang kan defineres som iltsvind, men blot hedder ’lavt iltindhold’ i de årlige opgørelser fra Aarhus Universitet. Det svarer til 4-6mg ilt/L. Og effekten på torskene var markant mere negativ, end vi faktisk havde forventet,” fortæller Magnus Husen og uddyber:

”De fisk, som havde gået ved dette iltniveau i fem uger, var vokset signifikant mindre, de var tyndere og havde en mindre lever i forhold til kropsstørrelsen end normalen. Leveren er torskens ’madpakke’, og med en lille lever har fisken mindre energi til rådighed. Deres svømmeevne var også påvirket’’.

Kalder på endnu større opmærksomhed på iltsvind

Torskene forsøgte til gengæld at kompensere for de ringere ved at opregulere mængden af røde blodceller og koncentrationen af hæmoglobin, som transporterer ilt i blodet rundt til kroppen. De blev ifølge forskerne til en helt anden torsk. Hvilket forskerne også kunne se i fiskenes adfærd: 

’’Vores observationer tyder også på, at torskene her er mindre aktive og reagerer mindre på påvirkning udefra. De virker kort sagt sløvere, og man kan frygte, at de dermed også er mere sårbare over for trusler udefra, for eksempel det at blive jagtet og fanget af rovdyr,” siger Magnus Husen.

De foreløbige resultater af Magnus Husens forsøg viser alt i alt, at der ikke behøver at optræde moderat eller kraftigt iltsvind, før fisk som torsk bliver målbart og kronisk påvirkede – alarmklokkerne bør ringe allerede, når vi ser en mindre reduktion af ilt i havet, som man ikke engang definerer som iltsvind.

Krævende forsøg

Vækstforsøgene med nedsat ilt og torsk har Magnus Husen og Jane Behrens lavet i DTU Aquas eksperimentelle facilitet for fiskebiologi i Lyngby over seks uger. Torsk fra Øresund var inddelt i to grupper, hvor den ene gruppe fisk var i fuldt iltet vand, mens den anden gruppe var i vand med 50 procent iltmætning. Se mere om forsøget i faktaboksen.

Det er ikke noget let forsøg. Selve opsætningen med vilde torsk, som man skal sikre trives og spiser og ikke bliver syge, sideløbende med at man skal holde et stabilt iltniveau i mange kar ad gangen, kræver helt særlige faciliteter og solid viden og erfaring.

DTU Aquas eksperimentelle facilitet for fiskebiologi i Lyngby er førende inden for denne type af forsøg med vilde fisk, forklarer Jane Behrens:

’’For det første har faciliteten en stor kapacitet, hvilket betyder, at vi kan have mange fisk gående i flere tanke og over længere perioder. Vi kan også kontrollere vandets temperatur, saltholdighed og iltindhold og overvåge disse parametre online, hvorfor vi kan lave mange typer af forsøg og med forskellige arter af fisk.”

”Og så har vores søsterfacilitet, som arbejder med sygdomme hos fisk, flere dyrlæger i deres gruppe, så vi kan altid hurtigt få rådgivning og hjælp, hvis nogle fisk udviser tegn på sygdom,” tilføjer Jane Behrens.

Next step – Åland

Undersøgelserne af effekter af nedsat ilt på torsk i forsøgsfaciliteten er første step i Magnus Husens ph.d. om forskellige presfaktorer på torsk, og den faktor, der vægter mest:

”Vi ved, at øget iltsvind påvirker fisk, men hvis vi nu kan demonstrere, hvordan bare lidt nedsat ilt i vandet påvirker en kommercielt vigtig art som torsken, så kan vi blive bedre til at forstå nogle af de faktorer, som har været med til at påvirke torsken i forhold til den miserable tilstand, den er i nu,” siger Magnus Husen.

De næste skridt i ph.d.’en bliver at se på de andre faktorer, der muligvis også påvirker torskens vækst og succes, såsom fødekvalitet, kvantitet og diversitet. Til foråret skal Magnus Husen analysere maveindhold af de ’super torsk’, som findes oppe omkring Åland i Sverige:

”Vi vil se på, hvordan deres diet er forskellig fra den torsk, vi kender herhjemme,” siger Magnus Husen.

Oppe i Ålandshavet, lige før indgangen til den mest nordlige del af Østersøen, det Botniske Hav og bugt, udmærker torsken sig ved at stortrives – de bliver meget større end deres slægtninge i den mere østlige, centrale og vestlige Østersø.

Ålandstorsken har gode iltforhold, og der har gennem tiden også kun været et mindre, lokalt fiskeri på dem. Men ellers ved man kun lidt om disse torsk langt mod nord. 

Ilt og koldt vand måske ikke hele forklaringen ..

I forbindelse med MERTOR-projektet, som Magnus Husens ph.d. er en del af, skal både ph.d.- studerende og vejleder Jane Behrens til Åland i Nordsverige til april for at studere Ålandstorsken. 

”Helt overordnet er jeg meget spændt på sammen med Magnus at dykke dybere ned i at forstå, hvorfor disse torsk ved Åland klarer sig så godt. Jeg har mistanke om, at det ikke kun er de bedre iltforhold og det koldere vand deroppe, der er hele forklaringen,” siger Jane Behrens og uddyber:

”Måske ligger en del af forklaringen også i den føde, de har til rådighed, og her har jeg en fornemmelse af, at et lille kredsdyr – saduria, også kaldet østersøkrebs – måske kan spille en rolle.”

I Ålandshavet er vandet mere ferskt end havet omkring Danmark, og også end i Østersøen – er det også noget forskerne vil se på?

”Ja, det er helt rigtigt – saltholdigheden i Ålandshavet er betydeligt lavere end både i den centrale Østersø samt i vores indre danske farvande. Det er dog ikke en parameter, vi skal se direkte på,” siger Jane Behrens og fortsætter:

”Men man tror, at det gør, at torskene ved Ålandshavet ikke kan gyde lokalt, men må foretage gydevandringer til andre steder. Det er dog stadigt uklart, hvor de svømmer hen for at gyde.”

En bredere indsigt

MERTOR-projektet og Magnus Husens Ph.d. har fokus på vores alle sammens nationale fisk, torsken. Men kan man overføre den viden og erfaring, der er opnået fra forsøgene med torsk til andre arter?

”Ja det kan man,” siger Magnus Husen og forklarer:

”Opsætningen vi har udviklet, og den læring fra forsøgene, vi tager med videre, kan godt overføres til andre arter. Det kræver dog en god indsigt i artens biologi, og hvordan de håndterer fangenskab. Og så selvfølgeligt en facilitet, som har samme kapacitet og modernitet som her på DTU.”

Tilbage til forsøget i den eksperimentelle facilitet for fiskebiologi hos DTU Aqua i Lyngby er der stadig mange spændende prøver, der venter på at blive analyseret. Blandt andet blodprøver, som skal med Magnus til Aarhus Universitet, hvor de har det rette udstyr til at se på blodets evne til at binde ilten.

Derudover skal forsøgsfiskenes gæller, hypofyse, muskelvæv og øresten undersøges for at gøre os klogere på, hvad blot lidt nedsat ilt i vandet betyder for vores fisk.