Torsk med mange parasitiske leverorm udviser sygdomstegn som hos mennesker med kroniske leverskader så som leverkræft og skrumpelever.
En stor del af torskene i den centrale og østlige Østersø har leverorm. En parasit, der trænger ind i torskens lever, og som kan ødelægge vævet. En torsk med mange leverorm er typisk meget tynd.
Nu viser ny forskning fra DTU Aqua, at de torsk, der har mange orm i leveren, også udviser en række sygdomstegn, der kendes fra mennesker med alvorlige sygdomme som leverkræft og skrumpelever.
”De har forhøjet gammaglobuliner, hvilket er en immunreaktion, så deres immunforsvar er altså aktiveret. De har markant nedsat albumin i blodet, et af de vigtigste proteiner i blodet for både fisk og pattedyr. Deres hvilestofskifte er nedsat, og den samlede masse af deres fordøjelsesorganer er mindre. Tilsammen viser dette, at leveren ikke fungerer optimalt, når den har mange orm”, siger Marie Plambech Ryberg, DTU Aqua, som står bag de nye undersøgelser, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Conservation Physiology.
4-5 orm pr gram lever er kritisk grænse
Resultaterne er en del af hendes ph.d.-projekt, hvor hun undersøger de fysiologiske effekter af leverorm hos torsk og de mekanismer der ligger bag. Arbejdet er en kombination af eksperimentelle forsøg, data fra feltundersøgelser og overvågningstogter og bioenergetisk og statistisk modellering.
I forsøgene i fiskestalden på DTU Aqua har hun bl.a. undersøgt fiskenes stofskifte og sammensætning af proteiner i blodet og set på, hvor mange orm der skal til, før det for alvor bliver kritisk for en torsk.
”De fisk, der har flest leverorm, er også de tyndeste. De indeholder også mindst protein, og de har det laveste fedtindhold i leveren. Fedtindholdet i leveren i fisk med mange orm er kun cirka en tredjedel af det, man ser hos raske fisk. Og det er ret kritisk, for torsken er en mager fisk, som bruger sin fedtholdige (og dermed energirige) lever som sin ”madpakke”. Vi kan se, at torskene begynder at bliver kritisk tynde, når de har mere end 4-5 orm pr. gram lever, hvilket kan øge deres risiko for at dø”, siger hun.
Torskelever med mange orm.
Ryberg et al., 2020, Conservation Physiology |
Tynde torsk svømmer dårligt
De voksne leverorms livscyklus i Østersøen starter i gråsæler – til krebsdyr – til f.eks. brisling og sild – til torsk, hvor parasitten sætter sig specifikt i leveren. Torsk med mange orm er meget tynde og i generel dårlig sundhedstilstand – og det er måske en fordel set fra leverormens side. Den har nemlig brug for at vende hjem til slutværten – ind i maven på en sæl, så den kan blive voksen og parre sig, så der kan komme nye æg fra leverormen.
”Når en fisk er meget tynd og generelt er i dårlig sundhedstilstand, så svømmer den dårligt. Det betyder, at den har sværere ved at fange byttedyr, og den bliver formentlig nemmere at fange for sælen. Men vi ved ikke, om torsk, der er tynde i forvejen, fordi de ikke får mad nok, er mere modtagelige over for leverorm”, siger Marie Plambech Ryberg .
Tydelig negativ effekt på fiskens sundhedstilstand
Det er især torsk fra den østlige Østersø, der nu i et årti i stigende grad har været ramt af leverorm. Bestanden af østlig Østersøtorsk er generelt i dårlig stand, og antallet og størrelsen af torsk og den mængde af afkom, de får, er faldet så kraftigt, at fiskeriet efter den bestand helt har været stoppet siden 2019. Tilbagegangen for bestanden skyldes sammenspillet af en række faktorer så som iltsvind og færre byttedyr i området, og så falder det sammen med, at torskene i denne bestand har fået en øget belastning med leverorm.
Seniorforsker Jane Behrens fra DTU Aquas fiskebiologigruppe er vejleder og medforfatter til den nye undersøgelse. Hun har i mange år studeret forekomsten og betydningen af leverorm hos torsk:
”De nye resultater viser helt tydeligt, at der er en negativ effekt af ormen på fiskens sundhedsstatus og vækstpotentiale. Vi kan se nu, at vi ikke kan ignorere leverormen, når vi skal regne på, hvad det er for faktorer, der er med til at skubbe den her bestand i den helt forkerte retning”, siger hun.
Leverorm hos torsk skal moniteres i hele Østersøen
Gennem de seneste år har det hovedsageligt været i den centrale og den østlige Østersø, at man har observeret leverorm hos torsk. Men de nyeste data tyder på, at der begynder at komme flere leverorm længere vestpå også. Monitering af sygdomme er meget sjældent en del af den faste protokol på de videnskabelige togter. Men fordi udfordringerne med leverorm nu ser ud til blive mere udbredte, skal det fremover være obligatorisk for de lande omkring Østersøen, som moniterer torsk, også at samle information om leverorm i denne fisk. Dette gælder både i de østlige og vestlige områder – bl.a. også i Kattegat og Øresund.
”Så vil man kunne følge den rumlige og tidslige udvikling i belastning med leverorm i torsken, hvilket er vigtigt, fordi der er noget, der tyder på, at denne parasit begynder at vise sig i andre områder også. Hvor slemt det bliver afhænger f.eks. af, hvor mange sæler der er. Noget tyder også på, at lige denne art af parasit måske ikke er så vild med alt for salt vand. Så det kan måske være en naturlig barriere, men det må tiden vise”, siger Jane Behrens.
Læs den videnskabelige artikel i Conservation Physiology:
Physiological condition of Eastern Baltic cod, Gadus morhua, infected with the parasitic nematode Contracaecum osculatum