Nordisk netværk kommer med anbefalinger til, hvordan spøgelsesfiskeri og forurening af havet på grund af tabte fiskeredskaber kan begrænses.
Øg bevidstheden om konsekvenserne af tabt fiskeudstyr. Mærk fiskeudstyr, så ejeren altid kan identificeres. Og bjærg tabt udstyr fra havet.
Disse og seks andre anbefalinger er et resultat af arbejdet i det nordiske viden- og formidlingsnetværk Clean Nordic Oceans, som DTU Aqua har deltaget i ledelsen af. Formålet med anbefalingerne er at mindske risikoen for spøgelsesfiskeri og at begrænse forurening med bl.a. mikroplastik, når det tabte udstyr nedbrydes i havet. Spøgelsesfiskeri er betegnelsen for, at tabte fiskeredskaber ligger i havet og fisker videre til ingen nytte.
Bevidstgørelse om konsekvenser
Anbefalingerne fra Clean Nordic Oceans henvender sig til miljø- og fiskeriforvaltningerne i de nordiske lande, men det varierer fra land til land, hvad der er vigtigst at fokusere på. Seniorforsker Finn Larsen, DTU Aqua, har været med til at udarbejde anbefalingerne. Han peger på bevidstgørelse blandt fiskere samt mærkning og bjærgning af udstyr som de væsentligste anbefalinger i Danmark.
"En større bevidsthed om konsekvenserne af tabt fiskeudstyr er afgørende – både blandt kommercielle fiskere og hos fritidsfiskere, der fisker med garn, tejner eller ruser. Det gælder om, at fiskerne påtager sig ansvaret for, at alt affald kommer tilbage på land og ikke efterlades i havet", siger seniorforsker Finn Larsen, DTU Aqua.
Bedre mærkning af fiskeudstyr kan også bidrage til bevidstgørelsen og ansvarsfølelsen, vurderer Finn Larsen.
"I dag er fiskeudstyr mærket 1-2 steder, så ejeren kan identificeres, hvis myndighederne finder hele udstyret. Men man kan ikke finde tilbage til ejeren, hvis fiskeredskabet er revet itu, og man kun finder en del af det," forklarer Finn Larsen.
Der findes endnu ikke metoder til at mærke hele fiskeredskabet, men en international gruppe under FAO arbejder på at finde løsninger på den udfordring.
Bjærgning af spøgelsesnet
I dag foregår der ingen systematisk bjærgning af tabt fiskeudstyr i danske farvande, men det bør man ifølge Finn Larsen tage fat på.
"Vi og andre har jo set, at der ligger en del tabte fiskeredskaber derude, og i Norge tager myndighederne på årlige togter for at bjærge tabte redskaber. De samler mange hundrede garn og mange kilometer line og tovværk op hvert år," siger Finn Larsen.
DTU Aqua arbejder i øjeblikket på en kortlægning for Fiskeristyrelsen af, hvor mange spøgelsesnet der ligger i danske farvande, og hvad der skal til for at bjærge dem.
Anbefalingerne fra Clean Nordic Oceans er udarbejdet på baggrund af den viden, som Clean Nordic Oceans har indsamlet via netværksarbejde og fra eksperter på workshops og konferencer.
Generelt
- Øg bevidstheden om konsekvenserne af tabt fiskeudstyr.
- Vurdér, om de nationale regler har den tilsigtede virkning.
Til havs
- Synliggør fiskeudstyrs position for at mindske udstyrskollisioner m.v.
- Mærk fiskeudstyr for at øge ansvaret for at anmelde tab af udstyr.
- Øg lystfiskeres kompetencer i brug af garn, tejner og ruser, og forbedr erhvervsfiskeres rutiner med restaffald fra arbejde på udstyr.
- Etablér et enkelt værktøj til indrapportering af tabt udstyr.
- Bjærg tabt udstyr.
På land
- Gør det muligt at indlevere bjærget og udtjent udstyr i fiskerihavne.
- Udvikl fiskeudstyr med mindre plast, med biologisk nedbrydeligt materiale og produktsammensætninger, som forenkler genanvendelse.
Se den fulde ordlyd af anbefalingerne i Clean Nordic Oceans Policy Brief
Læs om baggrunden for anbefalingerne i Clean Nordic Oceans hovedrapport