For første gang har forskere forsøgt at sætte tal på, hvor mange sten – og dermed levesteder for planter og dyr – der er fjernet fra havbunden gennem tiden.
Fra 1900 til 1999 har stenfiskeri fjernet 8,3 mio. kubikmeter sten fra primært de kystnære områder ud til 10 meters vanddybde. Det anslår en ny rapport fra DTU Aqua. Stenene er fisket op for at blive brugt i byggeriet af bl.a. havnemoler.
Forskerne bag undersøgelsen, som er finansieret af Miljøstyrelsen, vurderer, at det svarer til, at der er fjernet 55 kvadratkilometer levesteder for dyr og planter – et areal lidt mindre end Fanø. Når stenene forsvinder, mangler der skjul til dyrene og steder, hvor tang kan hæfte sig fast, og med tangen forsvinder det rige liv af smådyr og fisk, som er knyttet til tangskove.
Stenfiskeri blev forbudt ved lov i Danmark i 2009, men ophørte reelt i 1999.
Betydelige usikkerheder
Det er første gang, at forskere forsøger at sætte tal på, hvor mange sten der er fjernet fra havbunden i Danmark, og de understreger, at vurderingen er behæftet med meget betydelige usikkerheder.
”Det er kun i perioden 1990-99, at der er sikre skøn over stenfiskeriet. For resten af 1900-tallet har vi primært anvendt optegnelser fra enkelte stenfiskere og informationer om antallet af stenfiskerfartøjer. Ud fra disse informationer har vi lavet et skøn over fiskeriet i forskellige tidsperioder fra 1900-1999”, forklarer marinbiolog Stig Helmig, Marinrådgivning, som har været konsulent på projektet.
Han tilføjer, at man eventuelt vil kunne forsøge at bekræfte skønnet af stenfiskeriets omfang ved at vurdere forbruget af opfiskede sten i havneanlæg m.v. Men det vil både være uhyre tidskrævende og tilmed usikkert, fordi der i mange tilfælde er anvendt en blanding af sten fra havet og landjorden i byggerierne.
Betydning lokalt, men ikke nationalt
Det har ikke været muligt for forskerne bag undersøgelsen at udpege de specifikke områder, hvor stenfiskeriet er foregået. Men de antager, at stenfiskeriet af praktiske grunde især er sket på større stenrev, som også rummer de særligt artsrige huledannende rev.
På den baggrund konkluderer rapporten, at stenfiskeriet kan have betydet, at man lokalt har mistet en betydelig del af de store tangplanter, som kun kan vokse, hvis der er sten på havbunden. Dermed vil også de arter, der er knyttet til tangskovene, være mindsket i antal.
”På nationalt plan er det derimod ikke sandsynligt, at stenfiskeriet har haft en betydende og direkte effekt på mængden af tang, al den stund at vi antager, at under fem pct. af havarealet med hård bund er blevet opfisket”, siger professor Jens Kjerulf Petersen, DTU Aqua, som har ledet projektet.
I de seneste 20 år er myndigheder, forskere og lokale interessegrupper begyndt at genetablere stenrev for at forbedre levevilkårene for tang og dyr lokalt. Det har desuden vist sig, at dele af de store bro- og havvindmølleanlæg i praksis fungerer som stenrev for tang og dyr. Tilsammen udgør disse anlæg dog indtil videre kun ganske få procent af den opfiskede mængde sten.
Vurderingen af stenfiskeriets omfang er bestilt af Miljøstyrelsen og indgår i forberedelsen af de nye vandområdeplaner, som skal gælde fra 2021.
Vandrammedirektivet foreskriver, at medlemsstaterne skal indsamle oplysninger om omfanget af menneskeskabte belastninger og deres betydning for tilstanden i de kystnære vandområder. Forskning har tidligere vurderet, at den mest betydende presfaktor er belastningen med kvælstof og fosfor. En række andre presfaktorer kan imidlertid have betydning for tilstanden i det marine miljø, og Miljøstyrelsen har ønsket en samlet forskningsbaseret viden om dette.
Der foregår ikke længere stenfiskeri, men stenfiskeri er en irreversibel proces, der fjerner det primære substrat for makroalger. Vurderingen af stenfiskeriets omfang er derfor lavet ud fra et ønske om at have det bedst mulige grundlag for at vurdere betydning af denne presfaktor for kystfarvandenes aktuelle tilstand.