Danmarks største havforskningsskib runder et skarpt hjørne. I februar og marts 2021 er det 40 år siden skibet løb af stablen på Århus Værft, tog på jomfrurejse og prøvesejladser og fik en festlig modtagelse i sin hjemhavn, Hirtshals.
"Den nye Dana er det mest avancerede skib af sin art i Europa”. Der er bl.a. "computers til behandling af måle- og analyseresultater" og "plads til 10 videnskabsmænd". Det kunne man læse i aviserne i februar-marts 1981, hvor havforskningsskibet Dana IV blev præsenteret for offentligheden.
Siden er der kommet flere computere og mere avanceret måleudstyr ombord på Danmarks største og eneste oceangående forskningsskib, og "videnskabsmændene" er erstattet af forskere af begge køn.
Danas primære opgave gennem årene har været at overvåge fiskebestandene og de biologiske og fysiske forhold i havene omkring os, men skibet bruges også til togter til Grønland, og det har været på åleekspedition til Sargassohavet ud for Florida.
Kom tre dage for tidligt til officiel modtagelse
Dana blev navngivet i februar 1981 på Aarhus Værft, og jomfrurejsen gik til Flådestationen i Frederikshavn, hvor skibet blev klargjort, og hvorfra der blev foretaget prøvesejladser.
Fredag den 20. marts 1981 var der arrangeret officiel modtagelse i det nye skibs hjemhavn i Hirtshals. Men allerede om tirsdagen kunne folk på Hirtshals Havn opleve Dana med sin ”imponerede størrelse, næsten som en færge" lægge til ved kajen.
Man kan forestille sig panikken på havnekontoret og den febrilske bladren i kalenderen for at finde ud af, om man havde taget fejl af datoerne. Heldigvis var det bare Danas skipper, Aksel Nygaard-Rasmussen, der holdt generalprøve på anløb af Hirtshals Havn.
Børnene fik fri fra skole
På den officielle anløbsdag den 20. marts 1981 var der angiveligt en "tusindtallig skare" på havnen i Hirtshals. En del af dem var byens skolebørn, som havde fået fri og var blevet udstyret med flag og balloner for at byde det nye skib velkommen til tonerne fra Hirtshals Blæseorkester. Ombord på turen ind i havnen var bl.a. fiskeriminister Karl Hjortnæs.
Hirtshals’ borgmester, Knud Størup, bød velkommen med ordene ”Aldrig har så mange ventet så længe på et skib, som vi har ventet på jer”. Måske henviste han til, at forberedelserne til Dana IV startede allerede i 1964, hvor der blev bevilget 25 mio. kr. til projektet. Pengene blev dog siden inddraget af ”den første sparebande”, fortæller aviserne, og 17 år senere var den endelige byggesum 100 mio. kr.
Byens erhvervsliv markerede også Danas ankomst. F.eks. havde Runddelens Bageri en Danastang med marcipan og mandler til 10 kr., og Skipperkroen og Hirtshals Kro bød op til dans og musik. Og hvis man ellers kunne komme op dagen efter en tur på kroen, kunne man komme ombord på Dana, som holdt åbent skib.
Er det et kontrolskib?
Det var tilsyneladende ikke alle, der fra starten syntes, at det var en god ide, at Dana skulle have hjemhavn i Hirtshals. Formanden for Hirtshals Fiskeriforening, Poul Pedersen, fortalte ifølge aviserne om, at der havde været en vis skepsis blandt fiskerne, som tænkte, at der måtte være tale om en slags kontrolskib.
Den misforståelse, mente Poul Pedersen, var ved at være ryddet af vejen ved Danas ankomst til byen, og han gav udtryk for, at Dana med hjemhavn i Hirtshals kunne være med til at skabe gensidig forståelse mellem fiskere og biologer.
Hirtshals som forskningsby
Det var ikke kun Dana, der førte fiskeriforskningen til Hirtshals. Samme dag som skibet officielt lagde til kaj i byen for første gang, blev der også taget første spadestik til det, der i dag er Nordsøen Forskerpark – dengang Nordsøcenteret. Både fiskeriministeren, finansministeren, EU-landbrugskommisæren, amtsborgmesteren, borgmesteren og formanden for Nordsøcenteret deltog i ceremonien, ifølge aviserne.
I dag har ca. 75 af DTU Aquas medarbejdere deres hverdag i Nordsøen Forskerpark, hvor de forsker i fiskeriteknologi, akvakultur og ålens reproduktion og beskæftiger sig med overvågning af fiskebestande – med udgangspunkt i Dana og det mindre forskningsskib Havfisken.
Dana V på tegnebrættet
40 år kan synes som ”ingen alder”, men for et skib er 40 år så gammelt, at det både er økonomisk og praktisk umuligt at blive ved med at vedligeholde og modernisere skibet, så det kan følge med den teknologiske udvikling og udviklingen i lovgivningen.
Derfor var det en glædelig nyhed for hele det danske havforskningsmiljø, at Folketinget i efteråret 2020 besluttede at afsætte 170 mio. kroner fra Forskningsreserven til et nyt multidisciplinært og arktisgående forskningsskib som erstatning for Dana IV. De bevilgede penge udgør ca. halvdelen af finansieringen, og DTU undersøger nu mulighederne for at få yderligere ekstern finansiering og skyder også selv penge i bygningen af skibet. Målet er, at Dana V kan lægge til kaj for første gang i Hirtshals Havn i 2025.
Læs mere om Dana V i DTU's profilmagasin DYNAMO
Teksten er baseret på avisudklip fra februar-marts 1981. Der er desværre ikke angivet kilder på de gamle udklip.
Danmark har indtil videre haft fire havforskningsskibe med navnet Dana.
Dana I var udlånt af ØK og sejlede fra 1920-21 med den siden verdensberømte forsker Johannes Schmidt, som stod til søs for at finde den europæiske åls yngleområde.
Dana II fungerede som forskningsskib fra 1925-1935 og var på jordomsejling i 1928 og desuden ved Grønland og i Nordatlanten for at lave biologiske undersøgelser. I 1935 sank skibet efter at være blevet påsejlet af et tankskib i tæt tåge.
Dana III var det første forskningsskib, som var bygget til formålet. Det blev søsat i 1937 og lavede især fiskeribiologiske undersøgelser i de indre danske farvande, men var efter 2. verdenskrig også på togt til Færøerne, Island og Grønland. I 1977 solgte Fiskeriministeriet Dana III, fordi der var behov for mange penge til vedligehold, hvis skibet forsat skulle kunne sejle.
Dana IV løb af stabelen i 1981 og er stadig i funktion.