Guide til hajer og rokker - nyrevideret og nu også på engelsk

DTU Aqua udgav i maj sidste år den første guide på dansk til at identificere de forskellige arter af hajer og rokker omkring Danmark. Guiden er nu kommet i en revideret udgave og er samtidig udgivet på engelsk.

Forsidefoto fra Guide til hajer og rokker i farvandene omkring Danmark, 2024, rev. feb. 2025
Forsidefoto fra 'En guide til hajer og rokker i danske og tilstødende farvande'

Den er den første guide af sin art på dansk og en illustreret hjælp fra eksperterne på feltet fra DTU Aqua og fra KU til fiskere, biologer og alment interesserede i livet i havet omkring Danmark til at kunne identificere de forskellige haj- og rokkearter fra hinanden.

For dem er der ikke bare et par stykker af i vores hjemlige farvande. Guiden beskriver kendetegn, biologi, lignende arter, habitat og udbredelse for 14 hajarter og 16 rokkearter.

Derudover indeholder guiden en visuel kvikguide, hvor man får et hurtigt overblik over de haj- og rokkearter, man potentielt finder i danske og tilstødende farvande. Der er også en ordliste med de mest almindelige termer og anatomiske illustrationer af en haj og en rokke.

Nu også på engelsk

Samtidig med at den danske udgivelse er blevet opdateret har forfatterne også udgivet en engelsk udgave:

Artsbestemmelsen er vigtig for forvaltning af sårbare arter

Om det er en pletrokke, en sømrokke eller en tærbe, man har fået i sit fiskenet, betyder meget i arbejdet med at forvalte bestandene bæredygtigt – ikke mindst fordi hajer og rokker er særligt sårbare arter. 

Rokker og hajer er sårbare over for fiskeri og andre menneskeskabte påvirkninger. Det skyldes, at de først begynder at formere sig i en sen alder og sædvanligvis kun føder få unger.

Nogle af arterne er endda kategoriseret som truede.  For at forvalte bestandene bæredygtigt er det afgørende, at de oplysninger, man har om de forskellige arter, er så korrekte som muligt.

Guiden er derfor udarbejdet særligt med henblik på at hjælpe forskere og teknikere, som indsamler data om fiskebestande, samt fiskere, fiskeauktioner, fiskerikontrollen og andre brugere til lands og til vands. 

Risikoen for forveksling

Det er især de plettede rokker, som f.eks. pletrokke (på latin Leucoraja naevus), storplettet rokke (Raja montagui), småplettet rokke (Raja brachyura), sømrokke (Raja clavata) og tærbe (Amblyraja radiata), hvor det er svært at kende forskel på den ene og den anden art. 

Det er også vigtigt at være opmærksom på, at der er ligheder mellem storskade (Dipturus intermedius), dværgskade (Diputurs batis), og plovjernsrokke (Dipturus oxyrinchus), da både storskade og dværgskade er kritisk truede ifølge IUCN’s rødliste over truede arter.

IUCN står for International Union for the Conservation of Nature.  Print to go Skal guiden med i felten eller på laboratoriet, foreslår forfatterne, at man printer og laminerer siderne og samler dem med en spiralryg eller ringe i siden. 

En guide til hajer og rokker i danske og tilstødende farvande er udarbejdet i samarbejde med forskerne fra Københavns Universitet, der står bag Fiskeatlas.

Man kender til ca. 540 hajarter og ca. 665 rokkearter på verdensplan, men der eksisterer formentlig en del uopdagede arter – især i dybhavet.

Verdens mest artsrige områder for hajer – de såkaldte hotspots –er Australien, Indien og Japan, der huser op til 61 % af alle hajarter.

I Europa findes der næsten 150 hajarter. Det svarer til omkring 27 % af det samlede antal af hajarter, hvilket placerer Europa blandt verdens top-20 mest biodiverse hotspots for hajer. Deriblandt er ca. 24 endemiske arter, dvs. arter, der ikke findes andre steder i verden.

De fleste tænker formentlig på store, karismatiske arter som hvidhajen (Carcharodon carcharias), hvalhajen (Rhincodon typus) og djævlerokken/mantarokken (f.eks.Mobula birostris), når man taler om hajer og rokker, men langt de fleste af arterne bliver maks. to meter lange og vejer under 10 kg. Det gælder også i Danmark, hvor de fleste af arterne ikke bliver længere end 1-2 meter.

Kontakt

Anne-Mette Kroner

Anne-Mette Kroner Akademisk medarbejder Institut for Akvatiske Ressourcer Mobil: 93511718