Jaws var det eneste ord, der var nødvendigt for at give den ikoniske 1970'er-thriller om en ’great white’ med præference for mennesker sin uhyggelige titel. Selvom hajen er en stærk og vigtig spiller i toppen af fødekæden, står hajer selv over for en række fjender: overfiskning, tab af levesteder, forurening og klimaændringer samt menneskers frygt, der nogle steder, bl.a. i Australien har resulteret i, at man bruger hajgarn. Garnet hindrer hajernes adgang til kysternære områder og kan tage livet af dem.
Frygten og fascinationen for hajer har fået folk til at samle på hajkæber i årtier. Disse samlinger af hajkæber, der befinder sig på muséer, nationale fiskeriinstitutter og i personlige samlinger, repræsenterer en stor mulighed for forskere.
"Genetisk mangfoldighed inden for en art, er det brændstof, der driver evolutionen og arters tilpasning til miljøet i fremtiden, f.eks. til klimaforandringer."
Professor Einar Eg
En international gruppe af forskere, heriblandt professor Einar Eg Nielsen fra DTU, har gennem genetiske data fra historiske tigerhajkæber fundet beviser for, at en lokal sydøstlig australsk bestand af tigerhajer er forsvundet. Noget man forbinder med en dokumenteret, lokal nedgang i bestanden af tigerhajer, sandsynligvis forårsaget af det igangværende program for at holde hajer væk.
Det internationale studie Retrospective genomics highlights changes in genetic composition of tiger sharks (Galeocerdo cuvier) and potential loss of a south-eastern Australia population er netop blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Scientific Reports
“Vores undersøgelse viser, at tigerhajer kan have lokale og genetisk isolerede populationer i et begrænset geografisk område – såsom den sydøstlige australske kyst – og at disse lokale populationer er sårbare over for direkte udnyttelse og over for programmer til kontrol af hajer,” siger Einar Eg.
Toprovdyr styrer økosystembalancen
Forskningsstudiet viser, at der stadig er tigerhajer i området. Men disse individer tilhører tilsyneladende en mere udbredt population, som man har fundet på tværs af øst-/nordkysten af Australien.
"Når vi gennem genetisk analyse bedre forstår, hvordan hajpopulationer migrerer og fordeler sig, og hvordan de reagerer på menneskelige aktiviteter over tid, er vi bedre i stand til at designe gode forvaltningsplaner. Ikke kun til gavn for hajer, men til gavn for marine økosystemer som helhed,” siger Einar Eg og forklarer:
"Hajer er toprovdyr. De kontrollerer antallet af andre arter under sig, også syge fisk, i fødekæden. Det sikrer artsdiversitet, og det betyder, at hajer er vigtige for at opretholde økosystembalancen. Hajer lever generelt længe og reproducerer sig langsomt, så en sund hajfauna signalerer et sundt hav og økosystem."
Genetisk mangfoldighed er det brændstof, der driver evolutionen
Før det nye forskningsstudie mente man, at tigerhajer ikke fandtes som lokale populationer. Derfor blev genetiske forskelle blandt tigerhajer kun fundet i et større perspektiv, såsom mellem tigerhajer i Stillehavet og Atlanterhavet.
Man mente heller ikke, at tigerhajen som art var særligt sårbar over for lokale nedgange i populationen. Derfor havde man fokus på at forvalte arten i et bredt geografisk perspektiv.
"Alene på baggrund af vores prøver ser det ud til, at den historiske, lokale population er blevet udryddet eller reduceret betydeligt. Det peger på, at når man skal forvalte tigerhajen som art, er det ligeså vigtigt at have fokus på regionale aktiviteter og udnyttelsesmønstre for at beskytte lokale populationer og biodiversiteten af arten som helhed,” siger Einar Eg og peger på de afgørende aspekter af genetisk forskning:
”Genetisk mangfoldighed inden for en art, er det brændstof, der driver evolutionen og tilpasningen til miljøet i fremtiden, f.eks. til klimaforandringerne. Uden historiske genetiske/genomiske data er der ingen måde at vurdere tabet af genetisk diversitet inden for en art."
Frygt og fakta – svømmer hajer mod nord?
Når man ved, at hajgarn og kontrolprogrammer til at holde hajer væk påvirker bestanden af hajer negativt, så opstår det åbenlyse spørgsmål:
Hvor bange skal man egentlig være for at tage en svømmetur i Australien eller Sydafrika?
"I 2021 var der 73 tilfælde af uprovokerede hajangreb på verdensplan, med i alt 11 dødsfald. De fleste angreb var relateret til surfing og board-sport. I Australien var der tre dræbte. Så risikoen for at blive angrebet og dræbt af en haj er næsten ikke-eksisterende. Man skal helt klart være mere bange for at køre i sin bil og skrive sms’er,” siger Einar Eg.
Idet klimaforandringerne får havtemperaturerne til at stige, siger nogle forskere, at vi måske ser ind i en fremtid, hvor store hajer begynder at svømme ind i dansk og europæisk farvand. Einar Eg understreger her, at selvom varmere havtemperaturer kunne give mulighed for, at flere store hajer vil trives i danske og europæiske farvande, er der mange andre faktorer, der er afgørende for, om en art bliver udbredt.
”Middelhavet er f.eks. meget velegnet til store hajer, men vi ser ikke store samlinger af hvid-, tiger- og makohajer dér. Hvis de kommer, er det højst usandsynligt, at dette vil resultere i konflikter mellem badende og hajer. F.eks. var der ingen rapporterede hajangreb i Europa i 2021,” siger Einar Eg.
Fremtiden for hajer
På globalt plan er tigerhajen nær-truet. Ifølge professor Einar Eg dækker det over, at tigerhajer næsten er udryddet i nogle områder, mens de har det ok i andre regioner i verden:
"Vi er nødt til at ændre forvaltningen af tigerhajen radikalt fra et eneherskende syn på hajen som art til også at omfatte et syn på hajen som lokale populationer. Det betyder, at indsatsen for at redde globale populationer skal gå gennem beskyttelse samt god forvaltning af de lokale populationer af tigerhajer,” siger Einar Eg.
"Nu hvor vi har vores genetiske data over tid, kan vi undersøge, hvordan menneskeskabte pres på marine arter har påvirket tigerhajens genetik. Det gør os i stand til at forbedre forvaltningen og dermed sikre biodiversiteten."
Hvordan kan genetisk forskning fortsætte og hjælpe med at forbedre hajkontrol og fiskeri til fordel for hajer?
"Genforskning kan hjælpe med at synliggøre de biologisk sammenhængende enheder af tigerhajer (genetiske populationer), som bør være målet for fiskeriforvaltning, bevarelse og beskyttelse af biodiversitet," siger Einar Eg og slutter:
"Undersøgelser som vores kan illustrere de sandsynlige konsekvenser, der følger af at bekæmpe hajer lokalt og få os til at indse, hvad vi kan miste ved ikke at være opmærksomme på genetisk variation inden for en art."