Fokus på skarven i stort projekt, der skal redde Europas ferskvandsfisk

Undersøgelserne i ProtectFish går ud på dels at indsamle og analysere data for de EU-listede arter af ferskvandsfisk, deres status, overvågningsprogrammer og de trufne beskyttelsesforanstaltninger i forhold til rovdyr som skarv, dels kortlægge skarvbestandene i de forskellige EU-lande. Projektet kommer til at omfatte stor-skala forsøg med at regulere skarver i udvalgte vandløbsområder, herunder på udvalgte strækninger ved åer i Danmark, Østrig og Polen.

Men den sorte fugl skarven, som man kan se sidde og tørre vinger på bundgangspæle og andre gode steder i sol og vind, er en gammel naturlig del af den danske fauna og fødekæder. Så hvorfor mener forskerne, at det begyndte at blive et problem for ferskvandsfisk, at skarven spiser af dem?

”Skarven er en fugl, der er tilpasset et liv på kysten, hvor den jager på både lavt og dybt vand. På trods af en bestand af skarv, der blev mere end ti-doblet fra 1980 til 2000, var der frem til 2010 ikke problemer i forhold til ferskvandsfisk i DK. Men i vinteren 2009/’10 begyndte skarverne i Danmark pludselig at jage i åer og helt op i små bække, og det kunne fiskebestandene slet ikke klare,” siger seniorforsker Niels Jepsen fra DTU Aqua, som er projektleder for ProtectFish. Han nævner en særlig fisk:

”Siden da har vi trods mange habitatsforbedringer, forbedrede passageforhold, dvs. fjernelse af mange af de spærringer, som har forhindret fiskene i at finde de rette gyde- og yngleforhold – og god vandkvalitet, set en markant tilbagegang for stort set alle vandløbsfisk, men især stallingen er nu truet”.

I ProtectFish er stallingen den fiskeart, forskerne tager udgangspunkt i, når de skal undersøge forholdene, idet stallingen også er en indikatorart, som derfor siger noget om god økologisk tilstand i vandløbene.

Ikke fugls føde

Når man taler om, at skarven er blevet et problem for ferskvandsfiskene i Danmark peger Niels Jepsen specifikt på årstallet 2010:

”2010 var en meget kold vinter. Fuglene kan have manglet føde langs kysterne og derfor begyndt at søge oppe i åerne. Og så viste det sig, at det ikke skulle være en engangsforestilling. Siden det år har skarverne jaget ferskvandsfisk – samtidig med at bestandene af vores ferskvandsfisk først var ved at komme sig, efter at vi i de seneste år er lykkedes med at genoprette habitaterne i åerne.”

Skarver spiser næsten alle fisk i størrelsen fra 5-60 cm. Derfor er store flokke af skarver på jagt en trussel mod både fisk, der skal gyde, og selve smolten, fiskeungerne. En undersøgelse i Kongeåen viste at selv ganske få skarver på kort tid, kunne forårsage stor skade på fiskebestanden.

Naturlig balance findes ikke

I ProtectFish har man udvalgt steder langs floder og åer rundt omkring i Europa, hvor man ved regulering og bortskræmning vil reducere antallet af skarver betydeligt, så man kan undersøge, om og i givet fald i hvilket omfang regulering er vejen frem for at redde de truede ferskvandsfisk.

I Danmark vil der ske regulering i forbindelse med forskningsprojektet langs strækninger af Storå, Råsted Lilleå, Grindsted Å, Fjederholt Å, Gudenå og Vidåen.

Argumenter i omverdenen for ikke at regulere skarver lyder, at naturen skal gå sin naturlige gang.

Byttedyr og rovdyr skal selv finde balancen. Men her indvender forskerne, at naturen ikke i 2024 er i naturlig, økologisk balance:

”Det har konsekvenser, når nogen arter beskyttes. En art kan være i lav eller høj status, dvs. være truet eller blive et problem. Det er det, jeg og mine kolleger har dokumenteret er sket med skarven, der i antal er steget markant fra få tusinde par for bare 40 år siden til nu over 1 mio. fugle i den Europæiske bestand” siger Niels Jepsen.

Skarven blev fredet i alle EU-lande i 1980. Siden tog de få hundrede par, der var tilbage i Danmark fart og er i dag opgjort til at ligge på omkring 30.000 par fordelt på 80-90 kolonier. En voksen skarv æder 300-600 gram fisk om dagen.

“Men det er vigtigt at forstå, at vi ikke er ude efter skarven som sådan – vi må forsøge at rette op på den helt skæve balance i vores økosystemer, der opstår, når en art får lov at stige så voldsomt i antal, at den truer andre værdifulde arter, som vores fisk i åerne,” siger Niels Jepsen.

DTU Aqua-forskeren påpeger, at i sidste ende vil der heller ikke være mere føde til fugle og andre dyr, der fouragerer i åerne, hvis vi bare lader stå til over for det stigende antal skarver.

Gunstig bevaringsstatus

I udgangspunktet for forskningsprojektet gør man opmærksom, at skarven på ingen måde er truet mere, mens ferskvandsfisk som snæbel, stalling og laks er på EU’s habitatsdirektivs liste som truede arter, der kræver beskyttelse.

Netop i forhold til at forstå truede arter er en del af opgaven i ProtectFish at drøfte begrebet ”gunstig bevaringsstatus” – hvornår har en fredet art opnået en gunstig status, så den igen ikke er truet og kan reproducere sig selv?

For skarvens vedkommende er den gunstige bevaringsstatus for længst opnået, mener Niels Jepsen:

”Allerede i 1997 var skarvbestanden i EU så stor, at den ikke blev vurderet til at kræve beskyttelse længere.”

Endelig har Niels Jepsen en pointe om ferskvandsfisk, som handler om deres status i vores natur:

”Fisk er også en del af den vigtige biodiversitet – de er ikke bare mad. Der har længe været en tendens til, at når vi taler om dyr og fugle, ja så er det værdifulde arter, vigtig biodiversitet, mens fisk bare bliver omtalt, som noget, vi spiser. Men fisk er lige så værdifulde arter i økosystemerne, lige så vigtig biodiversitet i vores natur,” siger Niels Jepsen.

Niels Jepsen ser frem til med ProtectFish at arbejde på tværs af EU for at forbedre bevaringsstatus for de truede europæiske arter af ferskvandsfisk, herunder vores egne pressede bestande af stalling, snæbel, laks m.fl., selvom han godt ved, at holdningerne ude omkring til bevaringsstatus og forvaltning for fugl og fisk er meget forskellige og vil komme til at kræve en del diskussioner.

ProtectFish er netop startet i juni. Konsortiet består af universiteter, videninstitutioner og interessenter fra de otte involverede EU-lande. Parterne skal over de næste fire år arbejde henimod målet om at komme frem til potentielle politiske løsninger på, hvordan vi i fremtiden kan forvalte livet omkring vores vandløb, så arterne trives sammen.

På den store klinge vil ProtectFish med sin forskning bidrage til at opfylde EU's biodiversitetsstrategis mål og målene for god økologisk tilstand for åer og floder, fastsat af EU-vandrammedirektivet (WFD) i år 2000.