Om Havfisken
Havfisken er bygget over samme skabelon som en moderne fiskekutter, men anvendes til at gennemføre forsknings- og moniteringsopgaver i de indre danske farvande samt til undervisning.
Havfisken er på togt i Kattegat og Østersøen
Forskningsskibet Havfisken er på togt i Kattegat og Østersøen for at indsamle data om fiskebestandene i de indre danske farvande.
Fra 15. oktober til 4. november 2024 er Havfisken på Kattegat Survey (KASU) i Kattegat og Østersøen. Datoerne for togtet kan ændres lidt.
Togtet gennemføres to gange årligt i 1. og 4. kvartal.
Hvilke data indsamles?
Formålet med togtet er at beskrive udbredelsen af fiskebestande i Kattegat, Øresund, Storebælt, Lillebælt og den vestlige Østersø.
Data indsamles ved forsøgstrawling med et mindre redskab (kaldet TV3), og hvor fiskeriet kun foregår i 30 min. Fiskestationerne er udlagt tilfældigt og internationalt koordineret, hvilket gør, at resultaterne kan sammenlignes med data fra Sverige og Tyskland, som også deltager i togtet. Desuden indsamles hydrografiske data, bl.a. om iltforhold, salinitet og temperatur.
Alle fiskearter bliver registreret, og deres længde måles. Stikprøver af fiskene vejes også, og der laves biologiske undersøgelser af alder og køn. Data indsendes til Det Internationale Havundersøgelsesråds (ICES) togtdatabase, DATRAS.
Som en ekstra opgave har DTU Aqua i de sidste 10 år også indsamlet information om det affald, der registreres på togtet, for på den måde at bidrage til viden om udviklingen i mængden af affald i havet.
Hvad bruges data til?
DTU Aqua bruger data fra togtet til sammen med de øvrige landes data at vurdere status for fiskebestandene. I øjeblikket er det data fra torsk, rødspætte, skrubbe, ising, pighvarre, slethvarre og hvilling, der benyttes direkte i bestandsvurderingen, selvom al data bliver registreret og sendt til ICES. Data fra den vestlige Østersø (ICES-område 22 og 23) indgår også i ICES’ vurdering af fiskebestandenes tilstand i dette område og supplerer dermed de data, som forskningsskibet Dana indsamler under Baltic International Trawl Survey (BITS).
Resultaterne bliver bl.a. til bestandsvurdering og rådgivning hos ICES, hvorefter myndighederne og EU-Kommissionen bruger dem som grundlag, når de skal fastsætte fiskekvoter og andre regler for fiskeriet.