Symposium
Symposium: Operationalizing Ecosystem Based Fisheries Management
På konferencen kan forskere, virksomheder og andre udveksle forskningsresultater og praktiske erfaringer om den nyeste udvikling inden for økosystembaseret fiskeriforvaltning.

Den 30. juni til 3. juli 2025 er DTU Aqua medarrangør af forskningssymposiet "Operationalising European Ecosystem Based Fisheries Management". Her samles eksperter fra hele verden med beslutningstagere indenfor fiskeriet, forvaltere og interessenter for at udveksle ideer og innovative løsninger til støtte for den praktiske implementering af økosystembaseret fiskeriforvaltning.
Der er åbent for indsendelse af abstracts indtil 1. maj 2025 og for tilmelding indtil 1. juni 2025.
Symposiet afholdes på initiativ af forskningsprojektet SEAwise og centrale partnere, herunder Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) og General Fisheries Commission for the Mediterranean (GFCM). Det arrangeres af Flanders Research Institute for Agriculture, Fisheries and Food og DTU Aqua
Økosystembaseret fiskeriforvaltning er en tilgang til fiskeriforvaltning, der anerkender behovet for at styrke de afledte sociale og økonomiske fordele og samtidig aktivt minimere fiskeriets indvirkning på miljøet. Fordelene ved økosystembaseret fiskeriforvaltning er bredt anerkendt, men der er flere udfordringer og barrierer for implementeringen i fiskeriet i hele Europa.