DTU Aqua undersøger trawls bundpåvirkning

DTU Aqua undersøger trawls bundpåvirkning

Hvornår

12. sep 09:00 - 17. sep 17:00

Arrangør

DTU Aqua

DTU Aqua undersøger trawls bundpåvirkning

Forskningsskibet Havfisken er i Kattegat for at undersøge trawldøres fysiske påvirkning af havbunden.

Feltarbejde på forskningsskibet Havfisken
Feltarbejde på Havfisken. Foto: DTU Aqua.

Fra 12. til 17. september 2024 foretager DTU Aqua eksperimentelle forsøg i Kattegat fra forskningsskibet Havfisken for at undersøge trawldøres fysiske påvirkning af havbunden. Trawldørene bruges til at sprede nettet i trawlet ud og er nogle af de tungeste komponenter i et trawlredskab. 

En undervandsslæde (se billedet), der er designet til at trække bundslæbende redskaber hen over havbunden, vil blive brugt til at måle trækkraften og påvirkningen af havbunden for forskellige trawldøre. Vi vil variere størrelsen, vægten og vinklen på trawldørene og udføre forsøgene på forskellige sedimenttyper – fra fast sand til blødt mudder.

Eksperimenterne er en del af en række projekter, der skal forbedre muligheden for at vurdere fiskeriets miljøpåvirkning og i design og udvikling af brændstofeffektive fiskeredskaber med lav bundpåvirkning.

Om Havfisken

Havfisken er bygget over samme skabelon som en moderne fiskekutter, men anvendes til at gennemføre forsknings- og moniteringsopgaver i de indre danske farvande samt til undervisning.