Produktionsbidragsmodel for portionsørreder
Produktionsbidragsmodellen for opdræt af portionsørreder i ferskvand beregner hvor meget kvælstof, fosfor og organisk stof, fiskeproduktionen tilfører vandet inden det renses.
Beskrivelse af Produktionsbidragsmodellen for portionsørreder i ferskvand
Produktionsbidraget er mængden af næringsstoffer (N, P og organisk stof (O)), som selve fiskeproduktionen tilfører det indtagne vand, inden det renses. Produktionsbidraget omfatter således fiskenes udskillelse af fækalier (ufordøjet foder) og affaldsprodukter (fra fordøjet foder) og tillægges evt. foderspild.
Beregningen af produktionsbidraget og dets fordeling på partikulære og opløste stoffer afhænger af en række inputparametre inkl. foderets næringsstofsammensætning (foderdeklarationen), næringsstoffernes fordøjelighed, mængden af udfodret foder samt foderkvotienten. Produktionsbidragsmodellen er generelt gældende for alle typer dambrug ved en normal produktion af regnbueørreder (50-800 g) i ferskvand.
Modellen er senest opdateret i januar 2016.
Få tilsendt Produktionsbidragsmodellen for portionsørreder, version 3.1.1
For at få tilsendt produktionsbidragsmodellen bedes du sende en e-mail til seniorforsker Anne Johanne Tang Dalsgaard, jtd@aqua.dtu.dk med følgende oplysninger om dig selv: navn, titel, arbejdssted og adresse.
Vi bruger udelukkende oplysningerne til at sende dig modellen samt information om opdateringer af modellen og lignende.