Bifangst er et meget vigtigt område at se på, når vi i en verden, der er presset af både klimaforandringer og biodiversitetskrise, skal arbejde for at gøre vores fødevareproduktion som blandt andet fiskeriet, mere bæredygtigt. Og bifangst af den lille hval marsvin er noget, man i stigende grad er blevet opmærksom på verden over, ikke mindst i EU.
Nu offentliggør havforskere fra DTU Aqua og Sveriges Landbrugsuniversitet resultaterne af 10 års tæt samarbejde med garnfiskere, hvor forskerne med overvågningsudstyr på fiskernes både har undersøgt omfanget af og forholdene omkring bifangst af marsvin i kommercielt garnfiskeri.
Forskningsresultaterne er netop udgivet i den videnskabelige artikel Knowing the fishery to know the bycatch: bias-corrected estimates of harbor porpoise bycatch in gillnet fisheries i det videnskabelige tidsskrift Proceedings of the Royal Society B
Gennem det omfattende samarbejde har forskerne udviklet en ny matematisk model, der for første gang kan sætte meget præcise tal på bifangst af marsvin.
Den nye model estimerer, at 2.000 marsvin forgår hvert år i dansk og svensk garnfiskeri. Et tal, der er lavere end de 5.500 dyr, man estimerede i slutningen af 1990'erne i Nordsøen alene.
"Der er ingen fiskere, der ønsker at fange marsvin, så fiskeriet ønsker selv løsninger til at undgå at fange dem som bifangst. "
Lotte Kindt-Larsen, seniorforsker, DTU Aqua
”Vores nye model er meget mere præcis end tidligere måder at estimere bifangst på, fordi den tager højde for en masse forskellige faktorer som f.eks., hvor lange garnene er, og hvor længe de har stået, årstider og arten, der fiskes efter,” siger Lotte Kindt-Larsen, seniorforsker og leder af forskningsprojektet.
Reglerne forhindrer ikke bifangst
På spørgsmålet om, hvad den vigtigste nye viden, man har fået med fra det lange studie, er, svarer Lotte Kindt-Larsen:
”Der er virkelig mange vigtige informationer at finde. Vi ved nu både, hvor der bifanges marsvin, men også hvor der ikke gør. Ligeledes kan vi ud fra modellen, se hvorledes den nuværende regulering virker.”
Marsvinet er globalt set ikke opført som truet på IUCN’s Rødliste. Men i Europa er den lille hval opført som ’sårbar’, fordi den er udsat for en høj grad af bifangst i kystgarnfiskeriet. I Østersøen og i Sortehavet er status for marsvin-bestandene ifølge forskningen mere bekymrende, idet den er opført som henholdsvis ’kritisk truet’ og ’truet’.
”Vores tal med den nye model for bifangst peger på, at forvaltningsreglerne reducerer bifangsten, men den gør ikke, at man forhindrer bifangster. Dette skyldes, at de akustike alarmer, der skræmmer marsvin væk, de såkaldte ’pingere’ ikke kræves anvendt i alle garnfiskerier og på alle bådlængder. F.eks. skal fiskebåde mindre end 12 meter ikke anvende pingere,” siger Lotte Kindt-Larsen.
17 danske garnfartøjer over 10 år
Modellen, som forskerne har udviklet til estimering af bifangst af marsvin, inddrager en række parametre for tid og sted, størrelse og typer af garn mm., som samlet set ikke har været med i tidligere modeller til estimering. Derudover hviler undersøgelserne gennem de mange år på kameraovervågning.
Kamerasystemerne bestod af en kontrolenhed, forbundet med en positionssensor (GPS) og et sæt med mindst to vandtætte CCTV- kameraer (lukket kredsløbs-tv), der optager fiskeriaktiviteten.
Forskerne markerede så hver enkelt bifangstbegivenhed med et tidsstempel og et optagelsessted.
Kamerasystemerne blev installeret ombord på 17 danske garnfartøjer mellem 2010 og 2020. Overvågningen af individuelle fartøjer varierede fra flere måneder til mange år.
Geografisk dækkede kameraovervågningen mange vigtige kommercielle garnfiskepladser, både i Øresund, Bælthavet, Skagerrak og Nordsøen.
Ud over kameraovervågningen foretog forskerne en optælling af danske og svenske fiskerrapporterede data, inklusive alle officielle logbøger, månedlige erklæringer, salgssedler og landingsopgørelser for de kommercielle fartøjer, der har registreret garn som deres primære eller sekundære redskab mellem 2010 og 2020.
Balancen mellem biodiversitet og socioøkonomi
Garn bliver, når man sammenligner med andre fiskeredskaber, generelt betragtet som en god løsning til at minimere den miljøbelastning, der er forbundet med fiskeri.
Garnfiskeri er også en vigtig del af småskala-fiskeri globalt, herunder i Europa, og garnfiskeri har derfor en vigtig socioøkonomisk betydning som del af kystsamfundenes levebrød.
Uheldigvis er garnfiskeri så også, som dette forskningsprojekt har undersøgt, en type fiskeri, der medfører bifangst af havpattedyr.
De to sider af garnfiskeriet taget i betragtning er det ifølge forskerne afgørende vigtigt at finde måder at reducere fiskegarnets biodiversitetsfodaftryk, som det hedder, for at sikre fødevaresikkerhed, samtidig med at fiskeriet opfylder de stadigt strengere miljøkrav.
Miljøkrav og regler, som har til formål at komme biodiversiteten i havet til undsætning – i dette tilfælde til bevarelse af havpattedyr som marsvinet.
At omsætte viden til forvaltning
Forskernes undersøgelser bidrager til det vigtige videngrundlag, som politikerne og lovgiverne har brug for for at kunne lave en virkningsfuld forvaltning af havets ressourcer.
”Der er ingen fiskere, der ønsker at fange marsvin, så fiskeriet ønsker selv løsninger til at undgå at fange dem som bifangst, men der findes ikke nu en let løsning. På nuværende tidspunkt er det kun de akustiske alarmer, pingerene, der fungerer, men det kan jo også være problematisk bare at sætte alarmer på alle vores garn og lave en masse støjforurening,” siger Lotte Kindt-Larsen og fortsætter:
”Men med de nye data kan vi vise vores myndigheder, hvor de største problemer er, så de har mulighed for at lave den bedst mulige forvaltning.”
Præcise vurderinger af omfanget af bifangst af marsvin er altså vigtige for at kunne omsætte viden til forvaltning. Indgående viden om fiskeriet og bifangsten er også nødvendig for at kunne udvikle ny fiskeriteknologi, der kan hjælpe fiskerne med at afværge bifangst af blandt andet marsvin – hvor er forskerne på det område?
”Vi arbejder på mange forskellige måder for at undgå bifangst. Vi ser på, hvilke typer af pingere, der fungerer bedst, men også på, om der kan være andre metoder, så vi evt. helt kan undgå at sende støj i vandet,” siger Lotte Kindt-Larsen.
10 års samarbejde mellem fiskerne og forskerne fra DTU Aqua og Sveriges Landbrugsuniversitet er heldigvis ikke slut. Indsamlinger med kamera fortsætter, og håbet er at kunne blive ved med at give modellen nye data, sådan at forskningen hele tiden kan være opdateret og derved bidrage til den bedst mulige forvaltning af natur og biodiversitet i havet, herunder marsvinet.
Projektet er finansieret af EHFF-midler.
FOTO: Marsvin. Af Dmitry Travnikov/COLOURBOX