Fiskeri og invasive arter påvirker havmiljøet

Når man skal finde ud af, hvordan miljøtilstanden er i havet i kystnære områder, så er ålegræs en af de ting, man kan måle. Hvis ålegræsset trives, har en lang række arter som bl.a. fisk bedre opvækstvilkår. At vurdere ålegræstilstanden er lidt ligesom at tage temperaturen på et menneske for at se, om det har feber. Ålegræs er derfor ligesom de andre kvalitetselementer, nemlig tang, planteplankton og bunddyr med til at stille diagnosen på havmiljøet ved kysterne.  

Det er tidligere slået fast, at udledning af kvælstof er den væsentligste faktor for skader på havmiljøet. Men nu har DTU Aqua i et stort projekt undersøgt, om en række andre menneskeskabte påvirkninger end kvælstofudledning og klimaforandringer skader havmiljøet rundt om Danmark – blandt andet ved at se på, hvordan de påvirker ålegræsset. Projektet er udført for Miljøstyrelsen, og resultaterne inddrages i Vandområdeplan 2021-2027, der handler om at bevare eller genskabe god økologisk tilstand i kystvandene.

Nu er læren af de mange analyser gjort op, og især to ting ser ud til også at have betydning for havmiljøet: Fiskeri med bundslæbende redskaber og – om end i langt mindre grad - invasive arter.

Fiskeri med bundslæbende redskaber i områder med ålegræs

Fiskeri med bundslæbende redskaber påvirker havbunden og dens dyre- og planteliv negativt. Dels kan planter og dyr blive fjernet eller beskadiget ved den direkte fysiske kontakt med bundslæbende redskaber. Dels kan redskabernes kontakt med bunden ændre havbundens struktur og de biogeokemiske processer - herunder iltningen af havbunden. Analyserne skulle kaste lys over, hvor alvorlige effekterne er på niveau af et helt vandområde. Og her kommer ålegræsset ind:

I cirka 25% af vandområderne blev der fisket med bundslæbende redskaber på vanddybder/arealer, hvor miljømålet er, at ålegræsset skal vokse ud til. 

”I de fleste af disse områder, var der et sammenfald på mindre end 10% af det målfastsatte areal med ålegræs, men i nogle områder var sammenfaldet op til potentielt 35%. I hvor høj grad fiskeriet så reelt påvirker ålegræsset er lidt mere usikkert, fordi ålegræsarealet er vurderet alene på vanddybde, og ikke om f.eks. bunden er egnet til ålegræs. Overraskende nok kunne undersøgelserne ikke dokumentere effekter af fiskeriet på bunddyrene i vandområderne. Det er der flere årsager til, men en af de vigtigste er, at bunddyr-samfundene i forvejen er forarmede som følge af tilførslerne af kvælstof”, siger professor Jens Kjerulf Petersen, DTU Aqua, der har ledet forskningsprojektet og skrevet den afsluttende sammenfatning.

For få data udfordrer vurdering af invasive arter

Der er cirka 85 ikke-hjemmehørende marine arter i Danmark. Mange af dem forventes ikke at have effekt på kvalitetselementerne. Andre forekommer i så lave tætheder, at de ikke kan forventes at have en betydende effekt, eller også er datagrundlaget, der kan afgøre, om der er en effekt, ikke tilstede. 

Der var udvalgt fire arter til at indgå i analysen: 

• Amerikansk ribbegople. (Lever primært af dyreplankton og fiskeyngel og kan forekomme i meget store mængder.)
• Sortmundet kutling. (Oprindeligt en ferskvandsfisk, der har spredt sig i mange områder med lav saltholdighed.) 
• Stillehavsøsters. (Kan skabe eller ødelægge habitater ved at danne tætte sammenhængende rev.) 
• Butblæret sargassotang. (Sargassotangs oprette løv reducerer lystilgængeligheden på bunden med op til 97%. Det er den væsentligste årsag til, at Sargassotang kan udkonkurrere andre makroalger.)

”Når det gælder invasive arter, giver analyserne ikke helt så tydelige fingerpeg. For Sargassotang, som vi har de bedste data for, kunne vi vise, at tangsamfundene bliver påvirket af Sargassotang. Om påvirkningen er entydigt negativ er det lidt mere svært at konkludere”, siger Jens Kjerulf Petersen.

Andre faktorer ikke nødvendigvis uden effekt

Fiskeri og invasive arter er ikke det eneste, der er undersøgt. De andre faktorer, der er belyst i projektet er: 

• Råstofindvinding 
• Klapning og graveaktiviteter 
• Stenfiskeri 
• Fysiske konstruktioner 
• Skibstrafik
• Plastik
• Miljøfarlige stoffer 
• Sedimentændringer

Forskerne har dels gennemsøgt den eksisterende forskning, dels har de foretaget nye, konkrete analyser. For nogle af belastninger har der været begrænset data til rådighed. Dette gælder blandt andet en række invasive arter. For andre har der været nok til at vurdere, at påvirkningen ikke er alvorlig.

”Vi kan ikke udelukke, at bedre overvågningsdata kunne vise en skadelig effekt af f.eks. flere invasive arter. Når det gælder plastik, skibstrafik og miljøfarlige stoffer, er det ikke særlig sandsynligt, at bedre data kan dokumentere væsentlig skadelig effekt. Og når det gælder presfaktorer som råstofindvinding og gravning, så er der tilstrækkeligt datagrundlag til at vurdere, at det ikke har en betydende skadelig virkning, så længe de fastholdes og forvaltes på det nuværende niveau”, siger Jens Kjerulf Petersen.

Han understreger, at analyserne af effekten af de forskellige presfaktorer er undersøgt på vandområdeniveau. Altså en vurdering af, om en menneskelig påvirkning har betydning for vandområdet som en helhed. 

”For nogle af presfaktorerne – som f.eks. klapning – er der helt sikkert meget voldsomme effekter lokalt, hvor det udgravede materiale bliver dumpet. Men i helikopterperspektiv og for den tidsperiode, vi har undersøgt, og for de kvalitetselementer, som bruges i Vandrammedirektivet, så er konklusionen, at andre presfaktorer kun har mindre betydning for miljøtilstanden sammenlignet med tilførslerne af næringsstoffer”, siger Jens Kjerulf Petersen.

Evt. coctaileffekt ikke undersøgt

Forskerne har primært taget stilling til, om der er dokumenteret effekt af de enkelte belastninger. Hvis der er flere til stede som virker på samme måde, er effekterne blevet lagt sammen. Men når man lægger f.eks. klapning sammen med for mange næringssalte og invasive arter er det ikke sikkert, at 1+1+1 giver 3. 

”Det kan både give 5 og 2, men vi ved i dag for lidt om, hvordan man skal kumulere effekter af miljøforstyrrelser, der er helt forskellige i deres måde at påvirke havmiljøet. Netop bedre data på nogle af presfaktorerne og udvikling af brugbare metoder til at beregne flere effekter sammen er områder, der kan gøres mere ved i fremtiden” siger Jens Kjerulf Petersen.

Download sammenfatningen af arbejdet med at vurdere menneskeskabte påvirkninger af havet:
Petersen 2021: ”Andre presfaktorer end næringsstoffer og klimaforandringer – sammenfatning” DTU Aqua rapport nr. 381-2021