DTU Aqua, Sektion for Kystøkologi

Fine besøg og store naturprojekter – DTU’s nye klækkeri halvandet år senere

Det nye skaldyrsklækkeri ved DTU på Mors rundede 1. april halvandet år. Meget vand er bogstaveligt talt løbet gennem bassinerne siden indvielsen – store naturgenopretningsprojekter er søsat, forskning i Limfjordsøsters har fået et højteknologisk boost og et internationalt hold af østerseksperter har lige lagt vejen forbi.

Et 750 m2 stort vådrum og laboratorieareal plus en østersbørnehave på 450 m2 udgør det state of the art-skaldyrsklækkeri og forskningsfacilitet ved DTU Aqua i Nykøbing Mors, som blev indviet 1. oktober 2021 

Klækkeriet er netop fyldt halvandet år, og det har i løbet af de første 18 måneder ganske som sektionsleder professor Jens Kjerulf Petersen forudsagde ved indvielsen ”taget et stort skridt ind i fremtiden” og været med til at sætte de for mange mennesker mystiske ord ”lavtrofisk akvakultur” på dagsordenen i Danmark.

"Vores klækkeri er et spændende sted at besøge alene pga. størrelsen, de nye vandsystemer opfundet i samarbejde med ingeniører på DTU og vores indtænkning af biosecurity i klækkeriets design."
Jens Kjerulf Petersen, professor og sektionsleder, DTU Aqua

Som kulminationen på de første 18 måneder fik skaldyrsklækkeriet fint besøg i midten af marts, da et hold på 16 internationale østersspecialister gæstede stedet ved Limfjorden, i slutningen af april lagde en pressedelegation fra Wind Europe vejen forbi, og i starten af maj er der kickoff-møde i Innovationsfonds-projektet LTA BOOST. Mere om det senere.

Gæsterne i marts var fra en europæisk sammenslutning af klækkerier, der arbejder med den europæiske fladøsters, bl.a. for at udvikle restaurering af østersbestande.

Østersspecialisternes hovedfokus var at finde ud af, hvordan man undgår den massedød, der ofte ses blandt østerslarver og -yngel, som man forsøger at opdrætte i klækkerier. Camille Saurel, seniorforsker på DTU Aqua og hovedansvarlig for arbejdet med at klække østers, demonstrerede for gæsterne de mange nye moderne processer i klækkeriet.

”Vi er glade for samarbejdet med europæiske kolleger, for det får alle noget ud af, men det glæder os selvfølgelig, at de valgte at komme til vores klækkeri med en forventning om at se state-of-the-art,” siger Jens Kjerulf Petersen.

Topmoderne forskningsfacilitet skal redde limfjordsøstersen

De internationale østersgæster blev vist godt rundt i klækkeriet, der rummer faciliteter til moderdyr, larver og yngel, karantæne og mikroalgeproduktion, og forsker Camille Saurel viste, hvordan man fodrer østersyngel. De deltagende i mødet delte ud af deres seneste resultater, og hvad de planlægger at gå i gang med for at finde årsager og indsatser mod dødeligheden blandt yngel.

”Vores klækkeri er et spændende sted at besøge alene på grund af størrelsen, de nye vandsystemer opfundet i samarbejde med ingeniører på DTU og ikke mindst vores indtænkning af biosecurity i klækkeriets design med bl.a. karantænefaciliteter,” fortæller Jens Kjerulf Petersen og fortsætter:

”Lige nu har vi meget travlt, men det er vigtigt, at vi fremover forbliver synlige internationalt ved at deltage i ansøgninger til EU-projekter og selvfølgelig samarbejdet i samarbejder som NORA, en sammenslutning af institutioner, der arbejder med restaurering af hjemmehørende østersbestande.”

Bestanden af den europæiske fladøsters – blandt gourmeter kendt som Limfjordsøsters – er desværre gået drastisk ned på det seneste. Sidste år fandt man, at bestanden i Limfjorden var ramt af parasitten Bonamia ostreae. Så hårdt at kvoten på Limfjordsøsters i efteråret 2022 blev nedskrevet til nul.

Østers af Anne Trap-Lind
Billede: Østers i det nye klækkeri, DTU Aqua, Mors Foto af Anne Trap-Lind

En af klækkeriets vigtige opgaver er at undersøge, hvordan man kan få sygdomsfrie østers og en sund bestand af europæisk fladøsters tilbage i Limfjorden.

Lavtrofisk akvakultur

Ud over østers rummer det nye klækkeri opdræt af andre skaldyr samt tang – sammen med skaldyr anses tang for at være en af fremtidens bæredygtige fødevarer. I den forbindelse har DTU i kraft af det moderne klækkeri netop startet et stort Innovationsfondsprojekt, hvor man over de næste fire år skal booste indsatsen for de blå fødevarer.

Det sker gennem konsortiet, der består af to institutter på DTU, et fransk universitet og en række produktionsvirksomheder, der sammen skal levere innovation og ny teknologi til nye produktionssystemer.

Projektet hedder Low Trophic Aquaculture: blue food for green transition (LTA BOOST). ’Lavtrofisk akvakultur’ (LTA) står for opdræt af arter, der ikke skal fodres, fordi de ekstraherer næring, mikroalger eller næringsstoffer, direkte fra havmiljøet.

”Lavtrofisk akvakultur er det nye sort, når vi snakker den grønne omstilling. Det er det, fordi tang og skaldyr både er sunde, og fordi opdræt har et positivt aftryk på miljø og klima. Vi kan ikke fortsætte som hidtil. Fødevareproduktionen har haft alt for stor belastning,” siger Jens Kjerulf Petersen, der er projektleder på LTA BOOST.

LTA BOOST er medfinansieret af Innovationsfonden med en bevilling på 17,8 mio. kr.

Naturgenopretning i havet

DTU Aqua og Jens Kjerulf Petersen har i løbet af det nye skaldyrsklækkeris første 18 måneder trukket flere store samarbjedsaftaler og bevillinger hjem til forskning og udvikling i klækkeriet. Projektsamarbejder, der vil bidrage til en mere klimavenlig og bæredygtig fremtid.

Samarbejdsaftalerne går ud på at genoprette naturen i havet, samtidig med at man på forskellige måder i Danmark omstiller til grøn energi og en mere bæredytig brug af havet. DTU Aqua skal f.eks. bidrage med at etablere biogene rev i havet, dvs. rev der består af skaldyr som østers og hestemuslinger,

To projekter, som DTU Aqua blandt andet er involveret i over de næste op til seks år, er Coastal Life og Naturgenopretningscentret. Projekterne har til formål at bidrage til at modvirke biodiversitetskrisen og understøtte de andre økosystemtjenester, som sunde habitater bidrager med.

I Coastal Life er Aquas opgave også at genetablere biogene rev i Limfjorden, mere præcist i Løgstør Bredning.

I Naturgenopretningscentret er DTU Aqua med til at udvikle guidelines, der kan hjælpe beslutningstagere, aktører og interessenter med at gribe genopretning rigtigt an, både når det gælder havnaturen, økosystemtjenesterne og det praktiske håndelag, det kræver at genoprette natur.

”Når man vil i gang med naturgenopretning på havet, er det vigtigt, at man får gjort tingene rigtigt fra start. For ellers risikerer man at spilde ressourcerne og endda i nogle sammenhænge forringe havmiljøet," siger Jens Kjerulf Petersen.

Af Anne Trap-Lind
Billedet: Forsker Camille Saurel viser rundt i mikroalgerummet. Foto Anne Trap-Lind

Formidling og festival
DTU Aquas Sektion for Kystøkologi bidrager også til andre aktiviteter end forskning. Siden 2013 har Dansk Skaldyrcenter fungeret som et formidlingscenter, hvor hovedopgaven er at formidle den nyeste viden på området til folkeskole- og gymnasieelever, turister, foreninger og firmaer.

Og når man siger skaldyr, siger man selvfølgelig også en delikatesse og festligt samvær. Det sker, når den årlige skaldyrsfestival på havnen i Nykøbing Mors, løber af stablen, i år den 2. og 3. juni. Her deltager DTU Aqua bl.a. med information til børn i det såkaldte børnetelt, hvor vi har mange forskellige aktiviteter for børn i alle aldre.

Vind og vand 
Da det nye
klækkeri blev indviet i 2021, sagde Jens Kjerulf Petersen, at det var det største, der var sket, siden Dansk Skaldyrcenter blev etableret i 2003. Han fortalte, at der ikke findes noget lignende i Danmark, at det nye klækkeri er state of the art. Og der er mange ting i gang i klækkeriet lige nu,  siger Jens Kjerulf Petersen:

”Østersen har lige klækket en meget stor portion larver, som vi skal tage hånd om. Her skal vi blandt andet finde metoder til at sikre, at de er sygdomsfrie og udvikle materialer og metoder, så de kan bundslå på materialer, der kan bruges til naturgenopretning. Arbejdet med hestemuslinger er også en ny stor aktivitet, hvor vi i princippet skal starte helt fra bunden.”

I mandags havde klækkeriet igen besøg udefra. En større gruppe danske og internationale journalister besøgte klækkeriet sammen med WWF Verdensnaturfonden og Ørsted for at se de højteknologiske faciliteter, der danner rammen om arbejdet med at genetablere biogene rev:

”Vi lagde vægt på at give dem en konkret visuel oplevelse, så de kunne forstå, hvad det er, vi har gang i, og hvordan det kan bidrage til målene i de marine naturgenopretningsprojekter,” fortæller Jens Kjerulf Petersen om besøget.

Adspurgt om, hvad fremtiden i klækkeriet vil bringe, siger Jens kjerulf Petersen:

”Visionerne inden for LTA er i høj grad knyttet til dyrkning af tang, som er et sundt produkt, der kan dyrkes miljø- og klimavenligt. Her skal vi arbejde med tangarter, der er særligt egnede til menneskeføde. Vi har især fokus på rødalgen søl – den både smager godt og har meget umami.”

Alt i alt ser Jens Kjerulf Petersen frem til endnu flere nye samarbejdsmuligheder og nye muligheder for lokale arbejdspladser i forbindelse med DTU’s topmoderne klækkeri.

Foto i toppen: Camille Saurel

FAKTA & FONDSMIDLER

  • Det nye skaldyrsklækkeri ved Dansk Skaldyrscenter, DTU Aqua i Nykøbing Mors, blev indviet den 1. oktober 2021
  • Det nye klækkeri er finansieret gennem finansloven, fondsbidrag og bidrag fra DTU
  • Klækkeriet ligger under Sektion for Kystøkologi, der ledes af professor Jens Kjerulf Petersen
  • Historien om Dansk Skaldyrcenter begyndte med en erhvervsdrivende fond, stiftet i 2002 med det mål for øje at sætte fokus på Limfjordens skaldyr
  • Den internationale sammenslutning af klækkerier anno 2022, der har gæstet DTU Aqua, omfatter ni klækkerier fra hele Europa. I front er Wageningen Marine Research med støtte fra det hollandske Ministerium for Landbrug, Natur and Fødevarekvalitet
  • Projekt Coastal Life er søsat af Limfjordsrådet i et partnerskab med seks kommuner, fire universiteter, to statslige styrelser og store private aktører. Projektet har samlet 300 mio. kroner i ryggen fra EU (ca. 60 mio. kr.) fra Ørsted (40 mio. kr.) fra Aage V. Jensen Naturfond, Miljøstyrelsen og de involverede kommuner.