En stenbider er ikke bare en stenbider. Der er store genetiske forskelle inden for arten, viser ny forskning. Det betyder, at en bestand ét sted ikke bare kan erstattes med individer andre steder fra. Samtidig tyder fiskeriet på, at stenbiderbestanden går markant nedad.
Stenbideren er en forårsbebuder. I februar til maj vandrer stenbideren fra dybere vand mod gydeområder på lavt vand langs kysterne, og fiskerne sætter ud for at fange stenbiderhunner for at sælge delikatessen stenbiderrogn.
"Men det nye, vi har fundet ud af, er, at stenbidere helt generelt udviser meget store genetiske forskelle på artsniveau, og ikke mindst at de er inddelt i flere unikke bestande inden for de danske farvande fra Kattegat til Bornholm."
Dorte Bekkevold, seniorforsker, DTU Aqua
Men i sæson 2023 har der ikke været meget stenbiderrogn på blinis med cremefraiche og rødløg på de danske frokostborde, for det er en historisk dårlig sæson for stenbiderfiskeri.
Hvor bliver de af, stenbiderne? De er som udgangspunkt at finde overalt i Danmark, men er en stenbider bare en stenbider uanset hvor, eller er der mere til historien om stenbiderens færden?
Det har et hold af forskere fra Danmark, Norge, Sverige, Island, Storbritannien og Grønland netop undersøgt ved hjælp af DNA-analyser. De har udviklet et nyt genetisk redskab og brugt det til at kortlægge stenbidernes gen-profiler, herunder i de danske farvande. Studiet viser, at en stenbider ikke bare er en stenbider.
Læs den videnskabelige artikel Global, regional, and cryptic population structure in a high gene-flow transatlantic fish der er publiceret i videnskabsmagasinet PLoSONE
”Med de nye genetiske metoder har vi fundet stenbidere fra Østersøen svømme rundt midt i Skagerrak uden for gydetiden,” siger seniorforsker på DTU Aqua og projektdeltager Dorte Bekkevold og understreger, at de nye forskningsresultater fortæller en historie om lokale bestande, der vender tilbage til, hvor de kom fra uden at blande sig med naboerne.
Genetisk meget forskellige
”Når man ser på en stenbider, ser det ikke ud til at være en fisk, der kommer langt omkring med sin runde, ikke særligt strømlinede form. Ofte er fisk, der er bygget til at tilbagelægge store afstande, som f.eks. laks og tun, strømlinede. Dog har vi længe vidst, at stenbidere sagtens kan svømme over store afstande og på store dybder i havet”, siger Dorte Bekkevold og fortsætter:
”Men det nye, vi har fundet ud af, er, at stenbidere helt generelt udviser meget store genetiske forskelle på artsniveau, og ikke mindst at de er inddelt i flere unikke bestande inden for de danske farvande fra Kattegat til Bornholm.”
Dette betyder ifølge Dorte Bekkevold, at hvis Østersø-stenbideren, helt teoretisk, blev udryddet, ville bestanden dermed ikke umiddelbart kunne genetablere sig med immigranter stammende fra indre danske farvande.
Dorte Bekkevold og kollegerne har analyseret genomer fra stenbidere fra store dele af artens udbredelsesområde i Vest- og Østatlanten og på baggrund heraf udviklet den nye genetiske metode, der tydeligt kan vise, at stenbiderne er genetisk meget forskellige, alt efter hvor de stammer fra. DNA’et fra en stenbider, der gyder i Sydnorge ser anderledes ud, end DNA’et hos en dansk stenbider fra Kattegat, der igen er forskellig fra en stenbider fra Øresund.
Tilsvarende er en stenbider fra Bornholm genetisk meget forskellig fra alle andre stenbidere i danske farvande.
Selvom de næsten kuglerunde stenbidere kan komme vidt omkring, vender de ifølge den nye forskning tilbage til deres lokale hjemsted, når de skal gyde. Det er i sagens natur typisk under gydningen, at stenbiderne bliver fisket på grund af den rogn, som vi ynder at spise
Alarmerende tal
Så hvorfor er der så ikke kommet en masse stenbidere hjem lokalt for at gyde, som de plejer f.eks. ved Vestkysten ud for Hvide Sande, hvor TV MidtVest besøgte en fiskehandler, der ikke i midten af marts kunne tilbyde stenbiderrogn til salg i år?
Landingstallene taler deres eget sprog: I årets tre første måneder er der på landsplan landet 9,5 tons stenbiderrogn med en gennemsnitspris på 516 kr/kg. Det er den mindste landing de seneste 30 år. I 2020 blev der til sammenligning landet 190 tons rogn med en gennemsnitspris på 97 kr/kg for de samme tre måneder:
”Det er alarmerende. Vi har set små og gradvist mindre landinger i de seneste år, på trods af at der har været store stigninger i prisen på rogn. Det tyder på en markant nedgang i bestandstørrelse. Men landingsdata er i sig selv ikke tilstrækkelige til at konkludere noget om fiskeriets bæredygtighed,” siger seniorrådgiver ved DTU Aqua Morten Vinther.
Evolutionens tilpasninger
Det er endnu ikke nærmere undersøgt, hvad de store genetiske forskelle mellem bestandene afspejler. Man ved dog fra lignende analyser fra andre fiskearter, at der sandsynligvis er tale om forskellige DNA-varianter med lokale tilpasninger opstået over tusindvis af år.
Sådanne DNA-tilpasninger ville give stenbiderne de bedst mulige chancer i lige præcis deres eget hjem-miljø. Det betyder, at en stenbider gydt i Aalbæk bugt f.eks. sandsynligvis ikke vil klare sig lige så godt, hvis den svømmer til Sydsjælland for at gyde, som hvis den finder tilbage til sin hjemegn, og omvendt.
Man har længe vidst, at stenbidere i Østersøen ser meget anderledes ud end stenbidere uden for Østersøen. De er f.eks. meget mindre og har altså også en helt anden DNA-profil. ”Vi ved fra andre marine fiskearter fra området, at det bunder i evolutionære tilpasninger til et liv under de helt specielle forhold, der er i Østersøen, f.eks. den lave saltholdighed,” siger Dorte Bekkevold.
Klima-faktoren
Når man taler om specielle forhold spiller klimaet en afgørende rolle. I de seneste år har man også fanget stenbider en del tidligere på sæsonen, nemlig i december-januar, og det skyldes sandsynligvis de stigende havtemperaturer, som følger af klimaændringerne.
Stenbider er generelt tilpasset livet i relativt kolde havområder, og det er muligt, at stigende havtemperaturer vil påvirke stenbiderbestandene negativt.
I Canada er stenbideren klassificeret som en truet art, mens den visse steder i Norge ser ud til at have stabile og endda øgende bestande.
De nye resultater viser, at det sandsynligvis ikke er alle bestande, der bliver påvirket ens, da nogle forventes at være bedre tilpasset varmere vand end andre:
”Med den nye genetiske metode har vi nu fået et præcist redskab til at monitere de enkelte bestande og deres svingninger,” siger Dorte Bekkevold.
Arbejdet blev udført under projektet ”MARGEN II”, der er finansieret gennem EU's regionale fond Interreg Europe under ”Øresund-Kattegat-Skagerrak”-programmet.
Foto: Stenbider. Af Kim Birnie-Gauvin, M.Sc., ph.d, Villum International Post-doctoral Fellow
Stenbiderens æg gydes i tangbælter i reder etableret af hannen. Hannen bevogter dem, indtil de klækker. Når ynglen er store nok til at klare strabadserne på dybere vand, vandrer de ud og spiser sig store, indtil de modner og søger tilbage mod kysterne. Her bliver primært hunnerne fisket, når de er store og rognfyldte. Stenbider kan fanges med garn på havbunden mange steder i Danmark. En del landes fra Kattegat og fra Jammerbugten.
Læs om stenbiderens biologi på fiskepleje.dk