Sandbankers og muslingerevs rolle i havets økosystemer

Mere end 30 år efter EU's habitatdirektiv blev vedtaget, opfylder mange af havets levesteder og marine arter stadig ikke de mål for bevaring, der blev vedtaget. Det ses særligt tydeligt i Nordeuropa, hvor levesteder i Kattegat-Skagerrak fortsat er i en dårlig økologisk tilstand.

I et nyt Horizon Europe-projekt, MARHAB, vil man undersøge, hvad det er for udfordringer, der er i forhold til at bevare levestederne. DTU Aquas opgave i projektet er at finde ud af, hvilken rolle sand- og grus-banker og muslingerev spiller i de marine økosystemer.

"Det er fascinerende at dykke ned i den kompleksitet, der hersker i habitaterne. Det er også virkelig vigtigt for at kunne formulere robuste strategier for bevaring. Vi skal i gang med at samle et større økologisk puslespil, hvor hvert habitats funktion spiller en vigtig rolle for havets samlede sundhed." Sådan siger Mikael van Deurs, der er lektor på DTU Aqua og leder projektets arbejdspakke om sandbanker og biogene rev.

Sandbanker – en vigtig brik i habitatpuslespillet

Selvom opmærksomheden ofte er særligt rettet mod muslingerev som grundlaget for havets levesteder, så vil Mikael van Deurs godt sætte fokus på vigtigheden af grus- og sandbanker, der ofte bliver overset.

"Sandbanker er ikke bare undersøiske øde landskaber. De er travle økosystemer, der huser et mylder af infauna – infauna er dyr, der lever delvist eller fuldt nedgravet i havbunden,” siger Mikael van Deurs og uddyber:

”Biotoper, der mest består af sand, fungerer også som substrat for ålegræs, og de fungerer som børnehaver og habitat for en bred vifte af fiskearter – herunder en række arter af fladfisk, kutlinger og tobis."

Mikael van Deurs mener, at det er vigtigt at få en dybere forståelse for de vitale levesteder, som grus- og sandbanker repræsenterer, så man kan forstå, hvorfor det også er vigtigt at beskytte dem:

"Sandbanker og grusbanker spiller en afgørende rolle i havets fødekæde og i den samlede stabilitet for økosystemer og fortjener derfor meget mere opmærksomhed."

Udfordringerne med at sikre sunde og rige marine levesteder

MARHAB er en forkortelse for ’marine habitats’, på dansk ’marine levesteder’. Projektet blev skudt i gang i Norge i februar med deltagelse af alle partnere i projektet:

Det Europæiske Forvaltningsorgan for Forskning, European Commission Directorate-General for the Environment og repræsentanter for MARHABs videnskabelige rådgivende bestyrelse.

Baggrunden for MARHAB er den aktuelle udfordring med at opnå god økologisk tilstand for de marine levesteder og arter.

Det internationale hold af forskere vil fokusere på regionen i og omkring Kattegat og Skagerrak med det formål at identificere og foreslå effektive bevaringsforanstaltninger for at vende de nuværende negative tendenser.

Forsker ved Havforskningsinstituttet (IMR), Even Moland, som leder MARHAB, fremhæver det komplekse forhold mellem marine levesteders tilstand og fiskeriaktiviteter, som et af de centrale temaer i MARHAB:

"Marine levesteders tilstand i Europa og andre steder er tæt knyttet til fiskeri, både via den direkte fysiske påvirkning af fiskeri, for eksempel forårsaget af bundtrawling, men også de mere indirekte effekter af fiskeri er vigtige i den sammenhæng," siger Even Moland.

Internationalt samarbejde for beskyttelse af havet i Skandinavien

MARHAB har rødder i det mindre projekt, SamSkag, som er finansieret af Nordisk Ministerråd. Sammen med MARHAB bygger projekterne bro hen over grænser og samler en mangfoldig gruppe af videnskabelige rådgivere, forskere og institutioner.

Ole Henriksen, nyansat forsker på DTU Aqua, vil gerne fremhæve det unikke aspekt ved samarbejdet:

"Det er ikke så almindeligt at se en så omfattende samling af skandinavisk ekspertise med fokus på en delt marin region. MARHAB fremhæver ikke kun vigtigheden af et regionalt samarbejde, men sætter også en præcedens for fremtidige bestræbelser inden for beskyttelse og bevaring af havet," siger Ole Henriksen.

Ole Henriksen tror på, at projektet har potentiale til at fremme en dybere forståelse og mere effektiv forvaltning af de fælles marine ressourcer i de skandinaviske farvande.

MARHAB løber over fire år fra 2024 til slutningen af 2027.

Illustrationen:
Billedmosaik fra under havet af Mikael van Deurs og Thomas Warnar.
Gruppefoto: MARHAB-gruppen af internationale forskere, kickoff i Norge i februar 2024