Rapporter fra videnskabelige togter

Danmark har en forpligtelse til at indsamle data om fiske- og skaldyrsbestande og havmiljø til søs i henhold til EU’s dataindsamlingsforordning (EU-2021/1168). Som en del af denne forpligtelse udfører DTU Aqua årligt flere forskellige videnskabelige togter. Data fra nogle af disse togter kan ses længere nede på siden.

Dataindsamlingen er internationalt koordineret

De fleste af de videnskabelige togter er internationalt koordinerede af Det Internationale Havundersøgelsesråd, ICES. Det betyder, at flere lande bidrager til at indsamle data. Stationerne, hvor der skal indsamles data, bliver udlagt, så landene samlet dækker hele det ønskede område. Desuden er der udviklet undersøgelsesprotokoller, som standardiserer dataindsamlingen. På ICES’ hjemmeside kan du finde information om protokoller og downloade togtdata fra de deltagende lande. 

Data fra togterne er en del af grundlaget for den biologiske rådgivning, som udføres af ICES, og som myndigheder og politikere anvender, når der skal fastsættes kvoter og andre regler for fiskeriet. 

Datarapporter fra togter i Nordsøen, Kattegat og Østersøen

De ”rå” data fra togterne, som findes på ICES’ hjemmeside, kan være svære at anvende uden ekspertviden. Derfor har DTU Aqua lavet lettere tilgængelige rapporter med danske resultater fra to centrale videnskabelige togter: International Bottom Trawl Survey (IBTS) og Baltic International Trawl Survey (BITS).

DTU Aqua gennemfører en række andre videnskabelige togter i henhold til EU’s dataindsamlingsforordning. Der er ikke lavet lettilgængelige rapporter for disse togter, men data kan altid findes på ICES’ hjemmeside 

Sådan læses rapporterne – se længere nede på siden.

Sådan læses rapporterne

År og kvartal

Hver rapport repræsenterer et år. I rapporterne kan der vælges kvartal. Når kvartalet er specificeret, kan information om stationstype visualiseres (trawl-, plankton- eller hydrografiske stationer), og man kan se, om stationerne er gyldige (grøn) eller ugyldige (rød). Det fremgår også, hvilket fartøj der har udført undersøgelserne.

Trawlstationer

På togterne fiskes med trawl på bestemte stationer. Der fiskes kun i 30 min., og redskabet fisker på samme måde år efter år for at udtage sammenlignelige stikprøver af fiskebestandene i området. Der anvendes et videnskabeligt redskab med en mindre maskestørrelse end den, der normalt bruges i det kommercielle fiskeri. Årsagen er, at man ønsker også at fange fisk fra de årgange (rekrutter), som er på vej ind i den del af bestanden, der fiskes på. Data for rekrutter fortæller, hvordan fiskebestande vil udvikle sig og giver dermed oplysninger om de fremtidige fiskerimuligheder.

Planktonstationer (Bongo stations)

På planktonstationerne, dvs. de stationer, hvor der indsamles prøver af mindre dyre- og planteplankton, anvendes et specialredskab (bongonet), som er meget mindre end det anvendte fisketrawl. Det trækkes gennem vandsøjlen for at opsamle dyreplankton, herunder fiskelarver og æg, gobler samt planteplankton. Disse data indsamles bl.a. for at undersøge, hvordan tilstanden er hos forskellige arter af fiskeyngel og for at følge den invasive dræbergobles udbredelse.

CTD-stationer

Det sidste redskab, man kan se på plottet i rapporterne, er CTD’en (conductivity, temperature, and depth). Det er et instrument, der på hver trawlstation sænkes ned gennem vandsøjlen og registrerer vandets indhold af ilt og salt (salinitet) samt temperaturen ved hver dybde. I grafen, der vises i togtrapporterne, ses ilt-, temperatur- og salinitetsniveauerne to meter over bunden (CTD results). Resultaterne bruges til at dokumentere miljøforhold i havområderne. Især iltforhold ved bunden har stor indvirkning for de mange bundlevende organismer.

Fangster (Catch overview)

Rapporterne indeholder en oversigt over hovedfangsterne fra hele togtet i vægt og antal. Et mere detaljeret niveau kan findes opdelt på underområder (All species caught). For at få endnu mere detaljeret information om fangster pr. station kan man se på tallene for fangst pr. enhed-indsats (CPUE) for udvalgte arter.

Størrelsen af boblerne angiver antallet af udvalgte arter i fangsten. Hvis prikken er grøn, har der været mindst én fisk af den pågældende art. Hvis prikken er rød, var fiskarten ikke til stede på den pågældende station. Derudover er der et plot over antallet af registrerede arter pr. station som en indikator for biodiversitet.

For de udvalgte arter kan længdefordelingen (Lenght distributions) visualiseres for hele undersøgelsen.

Fartøjer i dataindsamlingen