Blå bioøkonomi

Hvad er blå bioøkonomi?

Bioøkonomien er de dele af verdens økonomi og sektorer, der anvender levende ressourcer.

Den blå bioøkonomi er den del af bioøkonomien, som bygger på anvendelsen af organismer fra havet, søer, åer og akvakulturanlæg som f.eks. fisk, muslinger, søstjerner, tang og alger.

Til sammenligning omfatter betegnelsen "blå økonomi" både den blå bioøkonomi og maritime brancher, som f.eks. energiproduktion med havvindmøller, skibsfart og råstofudvinding i havet.

I EU’s strategi for bioøkonomi er det centralt, at bioøkonomien bliver bæredygtig og cirkulær, så ingen ressourcer går til spilde. Det er målet at få mere ud af de levende ressourcer og reducere påvirkningen af miljøet, samtidig med at der skabes job, mad og muligheder til jordens voksende befolkning.

Blå bioøkonomi-figur til download

Figuren herunder illustrerer, at blå bioøkonomi dækker over to typer anvendelse af biologiske ressourcer fra havet, søer, åer og menneskabte akvakulturanlæg:

• Den første type anvendelse af biologiske ressourcer i den blå bioøkonomi bygger på fangst og produktion af biomasse, f.eks. fiskeri eller muslingeopdræt (venstre side af figuren).
• Den anden type anvendelse af biologiske ressourcer bruger de levende organismer som ”trækplaster” i forbindelse med f.eks. oplevelsesøkonomi, f.eks. lystfiskeri (højre side af figuren).

DTU Aqua er ekspert i blå bioøkonomi

DTU Aqua er det forsknings-, innovations- og rådgivningsinstitut i Danmark, som har flest ansatte, der arbejder inden for den blå bioøkonomi og forvaltningen af de ressourcer, som den blå bioøkonomi bygger på.

Her på hjemmesiden finder du eksempler fra DTU Aquas arbejde, som viser, hvad blå bioøkonomi kan dække over, og hvordan instituttet bidrager til udviklingen af den blå bioøkonomi.

Eksempler på DTU Aquas arbejde inden for blå bioøkonomi: 

• Søstjerner bliver til husdyrfoder
• Overskud fra biotech-industri kan laves til fiskefoder
• Invasiv kutling kan anvendes til fiskefars
• Muslinger kan slutte næringsstofcirklen i kystnære områder
• Forskning og rådgivning understøtter bæredygtig forvaltning
• Naturgenopretning kan fremme rekreative blå oplevelser
• Oplevelser og læring på Limfjorden er også blå bioøkonomi
• Samfundsøkonomiske gevinster ved lystfiskeri

Læs mere om eksempler på DTU Aquas arbejde med blå bioøkonomi

Stort potentiale i blå bioøkonomi – også i Danmark

Havets ressourcer spiller en afgørende rolle i bioøkonomien. Havet udgør over 70 pct. af jordens overflade, og mens grænsen er ved at være nået for, hvor meget landbrugsarealerne kan udvides til f.eks. fødevareproduktion, er det ikke tilfældet i havet. Havet repræsenterer derfor formentlig nogle af vores bedste muligheder for at øge verdens produktion af sund mad på en bæredygtig måde.

I Danmark udgør havet ca. 106.000 kvadratkilometer, det vil sige omkring 2,5 gange så meget som landarealet. Nogle områder er reserveret til råstofindvinding, havvindmøller m.m., men en væsentlig del af det danske havareal er frit, og noget af det kan potentielt bruges til produktion.

Som en af verdens største eksportører af fisk og andre seafood-produkter (eksport på 27,6 mia. kr. i 2019), er Danmark en central aktør inden for fødevaredelen af den blå bioøkonomi. Eksporten er baseret på dansk fiskeri og opdræt samt en væsentlig import af råvarer, som forarbejdes i Danmark.

På verdensplan er opdræt af fisk, skaldyr og tang den hurtigst voksende fødevarebranche med vækstrater på ca. 6 pct. om året. Inden for udvikling og produktion af akvakulturteknologi og know-how er Danmark blandt de førende i verden (eksport på 2,8 mia. kr. i 2017).  

På det rekreative område har Danmark også en stor nytte af de levende ressourcer i hav, søer og åer, f.eks. i form af lystfiskeri. I 2015 blev det vurderet, at 384.000 voksne danskere havde været på fisketur i årets løb. Lystfiskerturisme er økonomisk vigtigt i flere dele af Danmark og vurderes at give en omsætning på ca. 1 mia. kr. (2017), bl.a. via overnatninger og indkøb. DTU Aqua har været involveret i flere undersøgelser af samfundsøkonomiske gevinster af lystfiskeri, herunder eksisterende fiskerier (kystfiskeri på Fyn, 2019 og å-fiskeri i Skjern Å, 2014) og mulige fremtidige fiskerier (bådfiskeri efter tun, 2022).

Dykning, snorkling og naturturisme, f.eks. hval- og sælsafari, er eksempler på andre rekreative aktiviteter inden for den blå bioøkonomi i Danmark. Det anslås, at omkring 163.000 danskere dykkede eller snorklede i 2015. 

Stigende fokus på bæredygtighed i blå bioøkonomi

I takt med at en del af produktionen af mad, energi, turisme, transport m.m. rykker til havs, vokser behovet for forskning, forvaltning og overvågning af havets økosystemer for at sikre, at udnyttelsen sker bæredygtigt. Dette behov fremgår bl.a. af EU's Havstrategidirektiv, Direktivet for Maritim Fysisk Planlægning og den Fælles Fiskeripolitik. DTU Aqua understøtter Danmarks muligheder for at udvikle den blå bioøkonomi bæredygtigt via sin forskning, innovation, uddannelse og rådgivning af myndigheder.