Sektion for Fiske- og Skaldyrssygdomme
Om sektionen
Sektion for Fiske- og Skaldyrssygdomme forsker i forebyggelse og kontrol af sygdomme hos fisk, muslinger, østers og krebsdyr.
Sektionen er nationalt referencelaboratorium for fiske- og skaldyrssygdomme og udfører diagnostik og overvågning for anmeldepligtige sygdomme i Danmark. Sektionen er desuden EU-referencelaboratorium for fiskesygdomme og for krebsdyrsygdomme samt WOAH-referencelaboratorium for fiskesygdommen Egtvedsyge (viral hæmorrhagisk septikæmi eller VHS). WOAH er verdensorganisationen for dyresundhed (World Organization of Animal Health).
Sektionen rådgiver nationale og europæiske myndigheder og udbyder undervisning til kandidat- og ph.d.-studerende samt kurser og workshops i blandt andet diagnostik og laboratorieteknikker.
Sektionen arbejder med forskning og udvikling af diagnostiske metoder til sygdomspåvisning, karakterisering af sygdomme og patogener samt vacciner til brug i akvakultur. Desuden udføres risikovurderinger og overvågning af antibiotikaresistens i akvakultur.
Sektionen råder over et moderne laboratorium og forsøgsfaciliteter og kan udføre diagnostik og infektionsforsøg med de fleste kendte sygdomme i akvakultur.
Få mere at vide
- Forskningsprojekter med deltagelse af Sektion for Fiske- og Skaldyrssygdomme
- Publikationer med bidrag fra Sektion for Fiske- og Skaldyrssygdomme
- Diagnostik af sygdomme hos fisk og skaldyr
- Faciliteter til forskning i fiske- og skaldyrssygdomme
- EU-referencelaboratorie for Fiske- og Krebsdyrssygdomme
- WOAH-referencelaboratorie for viral hæmorrhagisk septikæmi (VHS)
Ledelse
Britt Bang Jensen Sektionsleder Mobil: 9351 8948 abrj@aqua.dtu.dk