Fiskeriforvaltning

Hovedtemaer i forskningen i fiskeriforvaltning

Hvilke biologiske og økonomiske effekter kan man forvente, at det vil få for en fiskebestand og det berørte fiskeri, hvis man regulerer fiskeriet med landings- eller fangstkvoter, lofter over antal dage på havet og regler for maskestørrelsen i trawl, eller hvis man helt lukker for fiskeriet i et område? Det er eksempler på problemstillinger, som DTU Aqua kan foretage en forskningsbaseret evaluering af med det formål at fremme bæredygtigt fiskeri og minimere fiskeriets indflydelse på økosystemet. 

Forskningen i fiskeriforvaltning har tre hovedtemaer:

• Modeller og værktøjer til evaluering af fiskeriforvaltning
  DTU Aqua udvikler helhedsorienterede modeller og værktøjer, der kan bidrage til at gøre fiskeriforvaltningen mere effektiv. Økosystem- og fiskeriforvaltningsmodellerne anvendt til videnskabelig rådgivning kan variere fra simple tilfælde med bestandsvurdering af data-begrænsede bestande til komplekse systemer omfattende flere fiskebestande, det berørte økosystem, flere fiskeflåder samt geografiske og tidsmæssige variable. Desuden kobler modellerne blandt andet biologiske, klimatiske og socio-økonomiske forhold – for blot at nævne nogle få. Vi arbejder endvidere med at koble holistiske økosystemmodeller og enkelt- og flerartsbestandsmodeller med bio-geo-kemiske klimamodeller og bio-økonomiske fiskeri-modeller. Det gør det muligt at simulere og derudover sammenligne forskellige scenarier for fiskeriforvaltning og eventuelt sammenholde dem med anden marin forvaltning inden for transport, energi, akvakultur og rekreativ anvendelse af havet.
  
  
• Modeller og metoder til estimering af fiskeriets påvirkning af økosystemerne
  DTU Aqua arbejder med at udvikle modeller, der kan estimere fiskebestandenes tilstand, identificere nøglefaktorer, der påvirker bestandene, samt med at evaluere fiskeriets påvirkning af økosystemerne. Vi evaluerer og udvikler f.eks. bæredygtige forvaltningsmuligheder for blandede fiskerier, dvs. fiskerier som udnytter flere arter, bestande og trofiske niveauer i ét og samme fiskeri. Vi udvikler også modeller, der kan evaluere lukkede fiskeriområder samt deres fiskeri- og økosystem-konsekvenser indenfor maritim rumlig forvaltning og forskellige metoder til minimering af bundpåvirkninger af fiskeriet eller udsmid. Desuden udvikler vi værktøjer, der kan beregne energiforbruget og udledningen af CO2 for de enkelte fartøjer i forskellige typer af fiskerier og flåder. Det understøtter udviklingen af forvaltningsstrategier, der kan hjælpe med at forstå og forvalte fiskeriets bidrag til klimaændringer. 
  
  
• Indikatorer for fiskebestandes og fiskeriers tilstand, påvirkninger og udvikling
  En væsentlig del af arbejdet med modeller drejer sig om at udvikle de rigtige indikatorer for de forhold, der skal analyseres.
  Vi arbejder med at udvikle
  • biologiske indikatorer, f.eks. for fiskebestandenes og det berørte økosystems tilstand og påvirkning, herunder økosystemets funktion og diversitet inkl. bund-sammenfund samt  bestandenes maksimale bæredygtige udbytte (MSY).
  • bio-økonomiske indikatorer, f.eks. for flådernes aktiviteter og adfærd, såsom fiskernes beslutninger, flådernes effektivitet og bæredygtigheden i økonomien i fiskeriet.
  • bredere indikatorer for bæredygtighed af fiskeriet omfattende energieffektivitet med hensyn til brændstofforbrug og CO₂-udledning. 
  • socio-økonomiske indikatorer, f.eks. for fiskeriflåder og lokale fiskersamfund. 
  • indikatorer til estimering af bredere konsekvenser af forvaltningsforanstaltninger og deres socio-økologiske konsekvenser for fiskerisektoren samt andre berørte marine sektorer.     

Hvorfor forsker vi i fiskeriforvaltning?

Fisk og skaldyr er begrænsede og fornybare ressourcer, hvilket betyder, at bæredygtig udnyttelse af dem er mulig indenfor grænserne af naturens produktion. Da det er fælles goder, er forvaltningsforanstaltninger nødvendige for at sikre bæredygtighed i udnyttelsen. Derfor er der en lang række reguleringer af fiskeriet, som skal sikre, at fiske- og skaldyrsbestandenes potentiale for produktion og fornyelse sættes over styr, og at fiskeriet er økologisk, økonomisk og socialt bæredygtigt. 

I EU er fiskeriet i vidt omfang reguleret af EU's fælles fiskeripolitik, som forvaltes af Europa-Kommissionen og myndighederne i de enkelte lande. I Danmark er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri øverste kompetente myndighed på området. 

I forvaltningen af fiskeripolitikken har myndighederne mange forskellige metoder til at regulere fiskeriet med. Der kan f.eks. være tale om kvoter for, hvor mange fisk, der må landes eller fanges (TAC), landingsforpligtelse og discardforbud, regler for maskestørrelser i fangstredskaber, lukkede fiskeriområder og marine reservater, loft over antallet af dage til havs for fiskeriflåderne og regulering af fiskeflådernes størrelse (aktivitets- og kapacitetsreguleringer). Der bruges typisk flere forskellige typer af forvaltning samtidigt, dvs. forskellige metoder i forvaltningen. 

Men hvordan virker de forskellige forvaltningsmetoder, som myndighederne har mulighed for at anvende i fiskeriforvaltningen? Hvordan kan vi evaluere effekten af de forskellige metoder? Og hvordan virker de, når flere metoder anvendes samtidigt? Får man f.eks. det bedste resultat for en given fiskebestand, hvis forvaltningsplanen både indeholder kvoter, maksimum antal fiskedage og regler for maskestørrelser, eller skal man helt lukke for fiskeriet i en periode eller i et område? Hvilke konsekvenser får det for fiskerierhvervet og andre marine sektorer, og vil fiskerne i givet tilfælde reagere, hvis man sammensætter forvaltningsplanen på én måde frem for på en anden måde? Det er den type problemstillinger, som myndighederne har brug for rådgivning om, og som DTU Aqua derfor forsker i.

Resultatet af forskningen er komplekse modeller, værktøjer og metoder, som kan evaluere forskellige scenarier for forvaltning. Det foregår typisk ved, at man simulerer de forventede effekter af en forvaltningsplan, inden den sættes i værk – på samme måde som en pilot flyver i en flysimulator inden den første rigtige flyvetur. 

Marin forvaltning af ressourceudnyttelse er blevet mere integreret og kompleks med tiden, så forvaltningen og reguleringen af fiskeriet nu også involverer andre marine sektorer, såsom energi, transport, akvakultur og rekreativt brug. Rumlige og tidsmæssige begrænsninger for fiskeriets aktivitet fra andre sektorer, som indføres på grund af den integrerede tilgang, kan begrænse fiskeriets adgang til nogle områder. Det kan også hjælpe forskere og forvaltere med at forstå de indirekte effekter på bestandene fra flere forskellige sektorer, så de bedre kan definere et bæredygtigt udbytte under hensyntagen til bredere påvirkninger, samt sikre bæredygtig udvikling af traditionelle fiskerisamfund. Mange fiskebestande udnyttes imidlertid stadigvæk på et for højt niveau i forhold til det udbytte, som de bæredygtigt kan holde til. Derfor er der stadigvæk et stort behov for forskning i fiskeriforvaltning, så udviklingen fortsat er til gavn for både økosystemer og fiskeri.   

Hvad bliver forskningen brugt til?

DTU Aquas forskning i fiskeriforvaltning danner grundlag for vores rådgivning af myndigheder, som forvalter fiskeriet. Det drejer sig om EU og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Rådgivningen hjælper myndighederne med at vælge bedre forvaltningsstrategier, reguleringer, værktøjer og forvaltningssystemer og bidrager derved til at evaluere den eksisterende forvaltning.  

Desuden rådgiver vi internationale organisationer, bl.a. Det internationale Havundersøgelsesråd (ICES), Helsinki Kommissionen (HELCOM), EU's Videnskabelige og Tekniske Komité for Fiskeri (EU STECF) og rådgivende råd (AC’er), hvor sidstnævnte involverer bredere interessentgrupper.  

De simuleringsmodeller, metoder og evalueringsværktøjer, som forskningen i fiskeriforvaltning udvikler, anvender i høj grad biologiske data, som er indsamlet af DTU Aqua og internationale søsterinstitutter. Data kommer f.eks. fra forskningsområderne Marine Levende Ressourcer og Fiskeriteknologi.  

Vi anvender moniteringsdata, som vi indsamler fra det kommercielle fiskeri og på vores egne togter med forskningsfartøjer i et internationalt samarbejde. Også økonomiske og flådespecifikke data for fiskeriet indsamlet af EU og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri anvendes som standard-input til bestandsvurdering og i forvaltningsmodellerne. Derudover integrerer vi information og feedback fra interessenter i vores forskningsprojekter. På den måde er forskningen i fiskeriforvaltning med til at bringe DTU Aquas og andre fiskeriforskningsinstitutters mange data og aktiviteter i anvendelse i praksis og efter internationale formater og procedurer.