Eleverne arbejder i forløbet med et konkret eksempel på bevarelse af arter og deres levesteder, samtidig med at de præsenteres for et eksempel på en ressource, vi gerne vil udnytte som en bæredygtig fødevarekilde.
Eleverne lærer, at bioinformatik er et vigtigt værktøj for at bevare arter i lokale miljøer. Igennem kernefaglige mål som biodiversitet, DNA-sekventering og bioinformatik vil eleverne se et eksempel på, hvordan disse teknikker kan hjælpe med at rådgive industrien til at starte en bæredygtig produktion af østers i Limfjorden.
Varighed
Forløbet strækker sig over i alt fem moduler, men enkelte moduler kan også bruges separat.
Udviklet af
Homère Alves Monteiro, DTU Aqua
Søren Søgaard, Rysensteen Gymnasium
En del af 'STEM for Verdensmålene'
Forløbet er en del af projektet "Stem for Verdensmålene", der er et samarbejde mellem VerdensKlasse / Mellemfolkeligt Samvirke og DTU Aqua med støtte fra Novo Nordisk Fonden.