Kontakt os på forhånd
Kontakt os venligst på Diagnostik-telefonen, tlf. 25 52 05 80 (hverdage kl. 9-15) inden indsendelse af prøver til analyse.
Find blanket og yderligere oplysninger om indsendelse af prøver
Infektiøs lakseanæmi (ISA/ILA)
Prøvemateriale
Hele fisk eller organmateriale indsendes til virologisk undersøgelse. Organmateriale bør altid udtages af fisk umiddelbart efter aflivning. Prøvemateriale (nyre, hjerte og gæller) til RT-PCR indsendes i rør med RNAlater (hæmmer RNAse aktivitet). Materiale til histologi indsendes i formalin med max. en del organmateriale til 9 dele formalin 4% med fosfatbuffer.
Indsendt materiale skal altid medfølges af oplysninger om prøveudtager, ejer, art, anamnese og formål med indsendelsen.
Laboratoriemetoder/vurdering af laboratoriefund
Diagnosen er vanskelig og baseres på en kombination af kliniske, patologiske og klinisk/kemiske fund. ISA-virus påvis primært ved real-time RT-PCR. da den ofte er vanskelig eller umulig at dyrke på de cellelinier, der kendes i dag. I cellekultur isoleres ISA-virus fra organmateriale fra inficerede fisk ved dyrkning i særlige cellekulturer og identificeres ved RT-PCR eller immunofluorescens.
Sygdommen kan evt. forveksles med bakterielle septikæmier (vibriose, furunkulose) eller viral hæmorrhagisk septikæmi (VHS).
Ætiologi
Infektiøs lakseanæmi (ILA) eller Infectious salmon anaemia (ISA) er en virusbetinget sygdom hos Atlantisk laks (Salmo salar). ILA-virus er desuden fundet i symptomløse regnbueørreder.
ISA virus er eneste medlem i genus Isavirus, der hører til familien Orthomyxoviridae. Virus er beslægtet med influenzavirus, men har dog en række unikke karakteristika, der adskiller den fra kendte orthomyxovirus fra varmblodige dyr. ISA-virus er serologisk ret homogent og kan identificeres med anvendelse af monoklonale antistoffer.
Symptomer og patologi
ISA-udbrud forekommer især om foråret ved temperaturer mellem 5 og 15°C. Syge fisk bliver sløve, de lægger sig på bunden eller hænger sig i munden i netkanten i havopdræt, ofte står syge fisk lodret med hovedet i vandoverfladen.
Under eksperimentelle forhold er inkubationsfasen som regel 10-20 dage. I smittede populationer under feltforhold kan infektionen ligge skjult i månedsvis før sygdommen bryder ud.
Et sygdomsudbrud kan enten have et akut forløb med høj dødelighed eller være mere langtrukket med forhøjet daglig dødelighed, der kan fortsætte i flere måneder. Typiske fund er blege gæller, udstående øjne og udspilet bug. Sent i sygdomsforløbet ses blødninger i huden, skæltab og blodigt, svullent gat. Milt og lever er ofte stærkt svulne, mørkfarvede og med punktformede blødninger. Sådanne kan også forekomme i perivisceralt fedtvæv og i bughinden. Hjertet er blegt som følge af anæmien, og hæmatokritværdierne meget lave (hæmolytisk anæmi). Histopatologisk ses hæmorrhagiske levernekroser. De makroskopiske forandringer er mørkfarvning, blødninger, især under bugen og anæmiske gæller. Ved opklipning ses ofte mørk lever, blegt hjerte og blege gæller.
Epidemiologi
ISA overføres hovedsaligt horisontalt mellem smittede fisk eller ved kontakt med kontamineret vand. Lakselus kan sandsynligvis optræde som vektor for sygdommen.
En lille, meget polymorf region (HPR) af hæmagglutinin-genet er blevet identificeret. Denne region er kendetegnet ved tilstedeværelsen af deletioner af nukleotider. Et fuldlængde gen, HPR0, er blevet foreslået at repræsentere en vildtype variant, hvorfra varianter med deletioner i HPR-regionen stammer. Tilstedeværelsen af HPR0 er rapporteret hos vilde og opdrættede atlanterhavslaks, men er ikke blevet påvist i syge fisk med kliniske og patologiske tegn på ISA. Variationer i HPR mellem virusisolater er blevet foreslået at være vigtig for virulens, da alle syge fisk indeholder deletioner i denne region i HE-proteinet. Undersøgelser har vist, at ISA HPR0 er meget udbredt i både opdrættede og vilde laksebestande i Nordatlanten. ISAV HPR0 er også i et enkelt tilfælde blevet påvist i laksesmolt i Danmark. ISA HPR0 kan primært påvises fra gæller og giver som regel ikke anledning til systemiske infektioner. ISAV HPR0 kan ikke dyrkes i cellekulturer. Genetiske studier har imidlertid vist, at ISA-udbrud stammer fra muterede ISA HPR0-isolater, og man må forvente, at tilstedeværelse af ISA HPR0 alt andet lige vil øge risikoen for udbrud af ISA.
ISA blev første gang konstateret i Norge i begyndelsen af 1980’erne. Sygdommens virusætiologi blev først fastslået i begyndelsen af 1990’erne. Sygdommen er efterfølgende blevet påvist i Canada, Skotland, Færøerne, USA og Chile. Sygdommen ISA og patogent ISAV med deletioner i HPR er aldrig blevet påvist i Danmark, og Danmark er klassificeret som kategori I (sygdomsfri) i henhold til EU-lovgivning.
Forholdsregler
ISA er en liste 1-sygdom ifølge bekendtgørelse om lister over smitsomme sygdomme til lov om hold af dyr og anmeldepligt af sygdommene.
Opstår der mistanke om ISA på et akvakulturbrug eller i vandløb i Danmark, skal Fødevarestyrelsen, VeterinærSyd, Team Akvakultur, tlf. 72 27 69 00 straks kontaktes.
