Viral hæmorrhagisk septikæmi (VHS) – Egtvedsyge

Prøvemateriale

Hele fisk eller organmateriale indsendes til virologisk undersøgelse. Organmateriale bør altid udtages af fisk umiddelbart efter aflivning. Da enzymer i fisk er aktive ned til meget lave temperaturer, sker autolyseringsprocesser væsentligt hurtigere end i pattedyr og fugle. Materiale bør derfor altid indsendes ekspres med kurer eller ved direkte levering. Temperaturen i materialet bør på intet tidspunkt overstige 10°C.

Indsendt materiale skal altid medfølges af oplysninger om prøveudtager, ejer, art, anamnese og formål med indsendelsen.

Laboratorieundersøgelser/ vurdering af laboratoriefund

VHS-virus isoleres fra organmateriale fra inficerede fisk ved dyrkning i cellekulturer og identificeres ved ELISA. I forbindelse med udbrud kan der derudover undersøges for VHS-virus ved RT-PCR. Der skal indsendes mindst 10 fisk.

Ætiologi

Viral hæmorrhagisk septikæmi (VHS) eller Egtvedsyge er en virusbetinget sygdom hos regnbueørreder. Virus hører til genus Novirhabdovirus i familien Rhabdoviridae. Virus er beslægtet med infektiøs hæmatopoietisk nekrose (IHN)-virus og er genetisk mere beslægtet med Lyssavirus genus (rabiesvirus) end med vesiculovirus genus (VSV). VHSV er serologisk forholdsvis homogent og kan identificeres med anvendelse af mono- og polyklonale antistoffer. Der forekommer en række forskellige sero- og genogruper, der kan skelnes ved anvendelse af monoklonale antistoffer i neutralisations test eller ELISA eller ved RFLP-analyser/sekventering.

Symptomer og patologi

Inkubationstiden er under opdrætsforhold normalt 1-3 uger og afhænger af fiskenes alder, viruskoncentration og især vandtemperatur – således er der set inkubationstider på op til 3 måneder i vinterhalvåret.

De kliniske symptomer udvikler sig fra akutte/subakutte i løbet af 2-3 uger. I begyndelsen ses som regel pludselig opstået nervøsitet og uro hos fiskene, uden at der kan påvises specifikke symptomer. Senere observeres mørkfarvning, udstående øjne, blege gæller og sløvhed. Blødninger kan ofte ses omkring øjnene samt i hud og muskulatur. Bugen kan være udspilet af væske. Mod slutningen af udbrud er blødningerne som regel mindre udtalte, mens der i stedet ses abnorme svømmebevægelser med drejning omkring længdeakslen. Karakteristiske observationer i den akutte/subakutte fase er mørkfarvede, sløve fisk, der står lige under vandoverfladen langs damkanter. Syge fisk forsøger ikke at flygte ved berøring.

Ved opklipning er de typiske organforandringer først og fremmest blødninger. Disse findes som regel i muskulatur, hud, gæller, lever, milt, nyrer, hjerte, hjerne og svømmeblære og i subserøst perivisceralt fedtvæv. Milten er ofte let svullen, mens midt- og bagtarm i modsætning til fund ved bakterielle septikæmier som regel er fodertom, bleg og atonisk. Ved opklipning af rygmuskulatur ses karakteristiske petechiale blødninger.

Epidemiologi

Under danske forhold er VHS hovedsaligt en sygdom hos regnbueørreder. VHS-virus overføres horisontalt gennem kontakt med andre smittede fisk eller forurenet vand. VHS-virus kan også overføres af fiskeædende fugle, der fungerer som eksterne mekaniske vektorer. Transmission sker let i temperaturområdet 1-15°C, men kan forekomme op til 20°C. Inkubationstiden er afhængig af temperatur og virusdosis, og er typisk 5-12 dage ved højere temperaturer.

Under og umiddelbart efter et udbrud kan virus let isoleres i cellekultur. Nyre-, hjerte- og miltvæv giver den højeste virale titer. I bærerfisk (klinisk raske fisk) er isolering af VHS-virus mere problematisk.

VHS-udbrud kan forekomme i alle sæsoner, men er mest almindelige i foråret, når vandtemperaturer er stigende eller svingende. Sygdommen indtræder i reglen ved temperaturer mellem 4°C og 14°C. Lave vandtemperaturer (1-5°C) resulterer generelt i et udstrakt sygdomsforløb med lav daglig dødelighed, men høj akkumuleret  dødelighed. Ved vandtemperaturer mellem 15°C og 18°C tager sygdommen normalt et kort forløb med en beskeden akkumuleret dødelighed. Alle størrelser af regnbueørreder kan rammes af sygdommen men den højeste dødelighed forekommer typisk i yngel.

VHS-virus er blevet isoleret fra vilde fisk fra hele den tempererede zone på den nordlige halvkugle, både i ferskvand og saltvand. Udbrud i opdrættet regnbueørred har indtil nu kun fundet sted i Europa. I Nordamerika forårsager VHS-virus hovedsaligt dødelighed i vilde fisk. I Asien isoleres VHS-virus både fra vilde fisk og fra opdrættet fladfisk.

VHS virus kan opdeles i fire genotyper baseret på sekventering af arveanlæggene:

• Genotype I: Flere sublinier (Ia–Ie) indeholdende europæiske ferskvandsisolater, isolater fra Sortehavet og en gruppe af marine isolater fra Østersøen, Kattegat, Skagerrak, Nordsøen og Den Engelske Kanal.
• Genotype II: En gruppe af marine isolater fra hovedsaligt Østersøen.
• Genotype III: Isolater fra det nordlige Atlanterhav, Nordsøen, Skagerrak og Kattegat.
• Genotype IV: To sublinier (IVa og IVb). Isolater fra Nordamerika og Asien

En storstillet udryddelsesprogram for VHS trådte i kraft den 1. april 2009, og der har siden 1. april 2009 ikke været udbrud af sygdommen, og Danmark må p.t. betragtes som værende fri for VHS. I henhold til EU-lovgivning er den nordlige og sydlige del af Jylland kategori I (sygdomsfri). Imellem disse to zoner er et antal dambrug registreret som kategori I-segmenter. Resten af Danmark er registreret som kategori II (overvågningsprogram med henblik på at opnå kategori I-status). Havbrugene har kategori III-status (vides ikke inficeret, men er ikke omfattet af et program til at opnå sygdomsfri status).

Forholdsregler

VHS er en liste 1-sygdom ifølge bekendtgørelse om lister over smitsomme sygdomme til lov om hold af dyr og anmeldepligt af sygdommene.

Opstår der mistanke om VHS på et akvakulturbrug eller i et vandløb, skal Fødevarestyrelsen, VeterinærSyd, Team Akvakultur, tlf. 72 27 69 00 kontaktes straks.

• Bekendtgørelse nr. 1341 af 27. november 2023 om lister over smitsomme sygdomme til lov om hold af dyr og anmeldepligt af sygdommene